Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
12/00309

Lovgivning

  • 3

Løbende aftale om abonnement på side for dating

Forbrugerombudsmanden bad en datingside tydeliggøre, at man indgik en løbende abonnementsaftale. Forbrugerombudsmanden havde modtaget flere klager fra forbrugere, som troede, at de kun havde købt en kortvarig adgang til en datingside, men som fandt ud af, at de faktisk havde tegnet et løbende abonnement til siden.

En datingside markedsførte tilbud på kortvarige plus-abonnementer til siden, fx ”7 dage, 19 kr.” Imidlertid fremgik det ikke klart og tydeligt, at man ved at reagere på tilbuddet indgik en løbende aftale om det pågældende abonnement.

Forbrugerombudsmanden meddelte den erhvervsdrivende, at markedsføringen efter hans opfattelse var vildledende i strid med markedsføringslovens § 3, jf. markedsføringsdirektivets art. 7, stk. 2.

Efter forhandling med Forbrugerombudsmanden ændrede den erhvervsdrivende markedsføringen af tilbuddet, så det fremgik, at man indgik en løbende abonnementsaftale, når man accepterede tilbuddet.

Forbrugerombudsmanden afsluttede på den baggrund sagen.