Skip navigation

Diskotek fik bøde på 10.000 kr. for ulovlig markedsføring med alkohol til unge under 18

31. august 2020

Sag

Et diskotek markedsførte en ølstafet på et socialt medie. Opslaget rettede sig også mod 16-17-årige. Diskoteket blev politianmeldt og endte med at vedtage en bøde på 10.000 kr.

Et diskotek markedsførte en ølstafet på et socialt medie med henvisninger til øl ved brug af ordene ”Ølstafet”, ”ølrig feststafet”, ”Ølstafetten”, ”Én kasse øl bestående af 30 ølflasker”, ”øl”, ”Øllene” og ”ølkassen”. Samtidig fremgik markeringen ”16+”, hvilket betød, at aldersgrænsen for at deltage var 16 år.

Markedsføringslovens § 11, stk. 2, indeholder et forbud mod enhver omtale eller billeder af eller henvisninger til alkohol i markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år. Det gælder uanset, om markedsføringen vedrører salg af alkohol, eller om alkohol anvendes som virkemiddel til at sælge andre produkter.

Da diskoteket havde omtalt alkohol og samtidig havde anvendt markeringen 16+, vurderede Forbrugerombudsmanden, at markedsføringen også rettede sig mod personer fra 16-17 år. Virksomheden blev derfor politianmeldt.

Diskoteket vedtog en bøde på 10.000 kr.

Sagsnummer: 18/11427

Lovgrundlag:Markedsføringsloven 2017 - gældende §11

KUNNE DU BRUGE SIDEN?