Skip navigation

Diskotek fik bøde på 60.000 kr. for ulovlig markedsføring med alkohol til unge under

04. august 2020

Sag

Et diskotek markedsførte seks begivenheder på et socialt medie, der også rettede sig mod 16-17-årige. Diskoteket blev politianmeldt og endte med at vedtage en bøde på 60.000 kr.

Et diskotek markedsførte seks begivenheder på et socialt medie. En af begivenhederne blev bl.a. markedsført med, at der var ”BILLIG BAR” og forskellige tilbud på alkohol, fx ”1 FLASKE SMIRNOFF TIL 300KR.”, ”3 X TUBORG PROFIL FOR 100KR” og ”10 X SMÅ SHOTS FOR 100 KR.”. Samtidig fremgik det, at aldersgrænsen var min. 16 år.

Markedsføringslovens § 11, stk. 2, indeholder et forbud mod enhver omtale eller billeder af eller henvisninger til alkohol i markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år. Det gælder uanset, om markedsføringen vedrører salg af alkohol, eller om alkohol anvendes som virkemiddel til at sælge andre produkter.

Da diskoteket havde omtalt alkohol og samtidig havde skrevet i opslagene, at aldersgrænsen var min. 16 år eller anvendt markeringen 16+, vurderede Forbrugerombudsmanden, at markedsføringen også rettede sig mod personer fra 16-17 år. Virksomheden blev derfor politianmeldt.

Diskoteket vedtog en bøde på 60.000 kr.

Sagsnummer: 18/08487

Lovgrundlag:Legislations Markedsføringsloven 2017 - gældende, Markedsføringsloven 2017 - gældende §11

Kunne du bruge siden?