Skip navigation

Bøde for ulovlige opkald til forbrugere på Robinsonlisten

03. juni 2020

Sag

Et forsikringsselskab vedtog en udenretlig bøde på 70.000 kroner for at have ringet op til syv forbrugere, der var på Robinsonlisten.

Forsikringsselskabet havde bl.a. som følge af en implementeringsfejl i deres telefonsystem eller gammel data om forbrugeren ringet op til syv forbrugere, selvom de var på Robinsonlisten og derfor kun må ringes op, hvis de har givet samtykke til det. Forsikringsselskabet kunne ikke dokumentere, at de syv forbrugere havde givet samtykke til at blive ringet op af forsikringsselskabet, hvorfor de telefoniske henvendelser var ulovlige.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte forsikringsselskabet for overtrædelse af markedsføringslovens § 10, stk. 4, nr. 2, og sagen blev afsluttet med, at forsikringsselskabet vedtog en udenretlig bøde på 70.000 kroner.

Forbuddet mod telefonsalg til forbrugere

Telefonsalg er ifølge forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1, ulovligt, medmindre forbrugeren har givet samtykke til at blive kontaktet. Nogle få brancher er dog undtaget fra forbuddet, det drejer sig om:

  • bestilling af bøger
  • tegning af abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter
  • forsikringsaftaler
  • tegning af abonnement om redningstjeneste eller sygetransport.

Hvis forbrugeren er tilmeldt Robinsonlisten eller har frabedt sig opkald fra virksomheden, må de brancher dog heller ikke ringe til forbrugeren uden samtykke, jf. markedsføringslovens § 10, stk. 4.

Robinsonlisten beskytter dog ikke forbruger, der har givet samtykke til at blive ringe op af en virksomhed. Og det er heller ikke muligt at trække et samtykke tilbage ved at blive registreret på Robinsonlisten.

Sagsnummer: 19/03595

Lovgrundlag:Markedsføringsloven 2017 - gældende §10

Sidst opdateret: 30. april 2021

KUNNE DU BRUGE SIDEN?