Skip navigation

Gebyr for manglende afhentning af dagligvarer som er købt online

19. januar 2022

Sag

I tilfælde af manglende afhentning af varer købt på internettet er det i strid med god skik, hvis en virksomhed opkræver et gebyr eller det fulde beløb for ordren, når varerne er omfattet er forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret. Hvis varerne ikke er omfattet af fortrydelsesretten, kan der opkræves et gebyr svarende til de konkrete udgifter, virksomheden har ved den manglende afhentning af varerne.

På baggrund af en klage blev Forbrugerombudsmanden bekendt med, at et supermarked, der tilbød mulighed for at købe dagligvarer på internettet til afhentning i supermarkedet, havde et vilkår om, at forbrugere, der ikke afhentede deres ordre inden for 48 timer efter det aftalte afhentningstidspunkt, ville blive opkrævet det fulde beløb for ordren.

Når en forbruger indgår en aftale om køb af varer og/eller tjenesteydelser ved fjernsalg, har forbrugeren som udgangspunkt en fortrydelsesret på 14 dage, jf. forbrugeraftalelovens § 18 og § 19. Fortrydelsesretten begynder at løbe fra den dag, forbrugeren får varen i fysisk besiddelse.

Når en forbruger køber varer på internettet, er der tale om fjernsalg, selvom forbrugeren efterfølgende afhenter sine varer i en fysisk butik. Det betyder, at forbrugeren har ret til at fortryde sin bestilling i op til 14 dage efter at have afhentet sine varer.

En forbrugers forpligtelse til at opfylde en indgået aftale – og dermed afhente og betale for det bestilte – ophører ved brug af fortrydelsesretten, jf. forbrugeraftalelovens § 21. Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at det var i strid med god skik efter markedsføringsloven, at supermarkedet opkrævede det fulde beløb for ordren, hvis forbrugeren ikke afhentede sine varer. Det var endvidere Forbrugerombudsmandens vurdering, at det også ville være i strid med god skik, hvis supermarkedet opkrævede et gebyr/erstatning for manglende afhentning af varer, der var omfattet af forbrugerens fortrydelsesret.

Efter forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 4, gælder fortrydelsesretten på 14 dage ikke for varer, som må antages at blive forældet eller forringet hurtigt.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at der disse tilfælde vil foreligge en misligholdelse af den aftale, forbrugeren har indgået med supermarkedet, hvis forbrugeren ikke afhenter de bestilte varer. Supermarkedet vil derfor i disse tilfælde være berettiget til f.eks. at kræve erstatning fra forbrugeren, forudsat at supermarkedet har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt i henhold til de almindelige obligationsretlige principper. Endvidere skal størrelsen af erstatningen som udgangspunkt baseres på en konkret vurdering fra sag til sag, og erstatningen må ikke overstige de reelle udgifter, virksomheden har ved den konkrete misligholdelse.

I den konkrete sag udtalte Forbrugerombudsmanden, at det standardgebyr på 100 kr., som supermarkedet opkrævede ved forbrugerens manglende afhentning af varer, der ikke var omfattet af fortrydelsesretten, i mange tilfælde ville overstige det reelle tab, som supermarkedet havde ved forbrugerens misligholdelse af aftalen. Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at gebyret måtte anses for urimelig højt.

Det var dog Forbrugerombudsmandens opfattelse, at opkrævning af et standardgebyr på 29 kr. ville kunne anses som et rimeligt gebyr, idet Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at dette beløb i højere grad måtte antages at svare ca. til de gennemsnitlige omkostninger, som supermarkedet måtte have i forbindelse med forbrugernes manglende afhentning af forudbestilte varer, som ikke var omfattet af fortrydelsesretten i forbrugeraftaleloven.

Efter en dialog med Forbrugerombudsmanden ændrede supermarkedet sine handelsbetingelser i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens regler og meddelte, at de helt ville undlade at opkræve gebyrer ved manglende afhentning af varer, som forbrugeren ikke havde fortrydelsesret for.

Sagsnummer: FO-20/09438-23

Lovgrundlag:Legislations Forbrugeraftaleloven 2013 - gældende, Forbrugeraftaleloven 2013 - gældende § 18, Forbrugeraftaleloven 2013 - gældende § 19, Forbrugeraftaleloven 2013 - gældende § 21, Legislations Markedsføringsloven 2017 - gældende, Markedsføringsloven 2017 - gældende § 3, stk. 1, Markedsføringsloven 2017 - gældende § 4

KUNNE DU BRUGE SIDEN?