Skip navigation

Elselskab vedtog bøde for ulovligt telefonsalg

19. august 2021

Sag

Et elselskab vedtog en udenretlig bøde på 200.000 kr. for at have rettet uanmodet telefonisk henvendelse til 23 forbrugere.

Forbrugerombudsmanden modtog klager fra 23 forbrugere over et elselskabs uanmodede telefoniske henvendelser.

14 af forbrugerne kunne elselskabet ikke dokumentere havde givet samtykke til at blive ringet op af elselskabet.

Elselskabet oplyste, at de ringede til ni af forbrugerne på baggrund af såkaldte leads indeholdende et samtykke fra forbrugere til telefonisk markedsføring. Samtykket fra forbrugerne skulle være givet i forbindelse med, at forbrugerne havde deltaget i konkurrencer på nettet afholdt af leadvirksomheder, hvor det var en betingelse for at deltage, at forbrugeren gav samtykke til at modtage markedsføring fra flere virksomheder, herunder elselskabet. Elselskabet kunne dog kun fremlægge dokumentation for, hvordan samtykket havde set ud i forhold til to af forbrugerne. Disse to forbrugerne afviste, at de havde deltaget i de påståede konkurrencer.

Elselskabet blev politianmeldt for at have overtrådt forbrugeraftalelovens forbud mod uanmodet telefonisk henvendelse til forbrugere. Elselskabet vedtog en udenretlig bøde på 200.000 kr. for de ulovlige opkald.

Sagsnummer: 18/05283

Lovgrundlag:Legislations Forbrugeraftaleloven 2013 - gældende, Forbrugeraftaleloven 2013 - gældende § 4

Sidst opdateret: 19. august 2021

KUNNE DU BRUGE SIDEN?