Gå til resume Gå til indhold

Prisskiltning for tobaksvarer

Sag

Et prisskilt for tobaksvarer skal være neutralt udformet. Det var ikke tilfældet i en sag, hvor et prisskilt for en tobaksvare efter Forbrugerombudsmandens opfattelse havde en betydelig reklameeffekt i strid med tobaksreklamelovens forbud mod tobaksreklamer.

Gå til indhold

I tobaksreklameloven er der et forbud mod tobaksreklamer, jf. lovens § 3, stk. 1. Der gælder dog undtagelser fra dette forbud.

En af undtagelserne er, at prisskilte for tobaksvarer på tobaksudsalgssteder er tilladt, jf. tobaksreklamelovens § 3, stk. 2, 2. pkt.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at et prisskilt alene må bestå af en pris uden anden form for reklameeffekt.

I den pågældende sag var der et sort skilt i A4 format. Midt i skiltet var der påklistret en cigaretpakke. Grafikken i skiltet bag pakkens midte bestod af buede striber i forskellige farver. Cigarettens navn og pris var angivet på skiltet med store, hvide typer.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at et lovligt prisskilt for tobaksvarer på tobaksudsalgssteder, jf. tobaksreklamelovens § 3, stk. 2, 2. pkt., må opfylde følgende betingelser:

• Prisskiltet må være placeret i umiddelbar forbindelse med den tobaksvare, som prisskiltet angår.

• Prisskiltet må være neutralt udformet og uden reklameeffekt i størrelse og udformning.

Der er efterfølgende udsendt et orienteringsbrev til de erhvervsdrivende på området.

Sagsnummer:
09/07215
 
Lovgrundlag:
Tobaksreklameloven
 
Sidst opdateret:   25. januar 2011
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: