Gå til resume Gå til indhold

Få dit indkøb gratis, hvis du kan svare på et spørgsmål

Sag

En dagligvarekæde blev ved Sø- og Handelsretten idømt en bøde på 150.000 kr. for overtrædelse af markedsføringslovens § 9, stk. 1 [nu § 11, stk. 1] (præmiekonkurrence) ved at give 1.000 udvalgte kunder mulighed for at få deres indkøb gratis, hvis de kunne besvare et ”hundesvært” spørgsmål.

Gå til indhold

Sagen kort

En dagligvarekæde blev i Sø- og Handelsretten dømt for overtrædelse af markedsføringslovens § 9, stk. 1 [nu § 11, stk. 1], idet kæden den 1. april 1993 havde afholdt en konkurrence blandt kunder, der indfandt sig i forretningen for at købe varer. 1000 kunder, der tilfældigt blev udvalgt blandt de kunder, der blev ekspederet ved kassen, fik deres indkøb gratis, hvis de kunne besvare, hvad der ifølge dagbladsannoncernes tekst var et "hundesvært spørgsmål". Kunderne skulle kunne oplyse, hvad kædens kæledyr var.

Der blev fordelt gevinster til en samlet værdi af ca. 100.000 kr. Udgifterne til annoncering androg ca. 125.000 kr.

Kæden erkendte få dage før domsforhandlingens start, at udvælgelsen af deltagerne i konkurrencen beroede på tilfældet, hvorfor kæden ville erklære sig skyldig i overtrædelse af markedsføringslovens § 9, stk. 1 [nu § 11, stk. 1], men påstod, at straffen skulle bortfalde, subsidiært nedsættes, i medfør af straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, idet det var vanskeligt at indse, at den præliminære udvælgelse af kunderne var en del af konkurrencen. 

Sø- og Handelsretten idømte efter en samlet vurdering af omstændighederne omkring arrangementet, herunder også de afholdte udgifter, kæden en bøde på 150.000 kr.

(1996-7129/5-1) Juridisk Årbog 1996, side 66-67 

Sagsnummer:
1996-7129/5-1
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   16. juli 2009
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.