Gå til resume Gå til indhold

Debitel-sagen

Sag

Teleselskab blev idømt en bøde for udsendelse af uanmodede sms’er og e-mails på 2 millioner af Sø- og Handelsretten. Bøden blev nedsat til 400.000 kr. af Højesteret, idet der ikke på det tidspunkt var hjemmel i loven til at anvende den af Forbrugerombudsmandens foreslåede beregningsmodel.

Gå til indhold

Sagen kort

I foråret 2003 sendte teleselskabet Debitel Danmark A/S ca. 48.000 reklamer via e-mail og SMS uden samtykke fra modtagerne, og overtrådte derved markedsføringslovens § 6a om spam.

Ifølge denne bestemmelse er det forbudt at udsende reklamer ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldsystem eller telefax uden samtykke fra modtagerne. De udsendte reklamer indeholdt samtidig udsagn, der var utilbørlige over for konkurrenterne.

Efter lovens § 2, stk. 2, og § 2a må en erhvervsdrivende ikke miskreditere andre erhvervsdrivende eller anvende angivelser som er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende eller forbrugere.

Forbrugerombudsmanden indgav derfor politianmeldelse mod selskabet. Sø- og Handelsretten afsagde den 14. marts 2005 dom i sagen, der blev ført af Forbrugerombudsmanden på anklagemyndighedens vegne. Bøden blev på 2 millioner kr. med udgangspunkt i Forbrugerombudsmandens beregningsmodel.

Af Sø- og Handelsrettens dom fremgår det, at udtrykket "elektronisk post" omfatter alle former for meddelelser, som sendes elektronisk. Bestemmelsen er for så vidt angår "elektronisk post" teknologineutral og finder anvendelse på allerede kendte former for teknologi til elektronisk forsendelse af meddelelser som nye former, og uanset om disse betegnes som e-mails, talebeskeder, videobeskeder, MMS'er, SMS'er eller noget helt andet, og uanset om de helt eller delvis sendes via landbaserede eller luftbårne netværk.

Debitel Danmark A/S ankede dommen til Højesteret, der nedsatte bøden til 400.000 kr.

Højesteret udtalte følgende omkring strafudmålingen:”Der må ved udmåling af bøder for overtrædelse af markedsføringslovens § 6 a lægges vægt på antallet af adressater, til hvilke der er rettet uanmodet henvendelse, men efter Højesterets opfattelse kan der ikke som anført af anklagemyndigheden tages udgangspunkt i et beløb pr. adressat, idet der også må lægges betydelig vægt på andre forhold end antallet af adressater, herunder navnlig den opnåede eller tilsigtede fortjeneste, jf. straffelovens § 51, stk. 3, og forarbejderne til markedsføringslovens § 22, og henvendelsernes karakter og indhold.” Retten lagde også vægt på, at de forurettede konkurrenter ikke selv havde rejst krav over for teleselskabet i anledning af de utilbørlige udsagn, og at disse udsagn ikke var specielt grove.

Som følge af Højesteretsdommen har Forbrugerombudsmanden i forbindelse med forhandlingerne omkring den nye markedsføringslov, arbejdet for at få indført bødeberegningsmodellen (jf. Forbrugerjura 2003 side 30 f.) i bemærkningerne til den nye markedsføringslov. Det fremgår derfor nu af betænkningen til markedsføringsloven, at:

"Udvalget er enig i, at der efter ikrafttrædelsen af de nye regler bør tages udgangspunkt i Forbrugerombudsmandens beregningsmodel, når der skal fastsættes bøder for udsendelse af spam. Det er det, som fremgår af bemærkningerne til lovforslaget; Højesterets dom af 22. september 2005 i en sag om overtrædelse af den nugældende markedsføringslov § 6 a ændrer ikke herved.

Som det fremgår af forslagets bemærkninger, er spam i dag således et stort og stigende problem for brugen af internettet og telekommunikation. Derfor skal overtrædelse af reglerne også straffes med en bøde, som - ud over at sikre, at det ikke kan betale sig at overtræde markedsføringsloven - også har en meget klar præventiv effekt. Disse særlige hensyn er klart fremhævet i bemærkningerne til de foreslåede nye regler, og derfor vil domstolene fremover kunne inddrage dette, når der skal udmåles en bøde for udsendelse af spam.

I den forbindelse bemærker de seks partier bag denne politiske aftale, at modellen alene vil udgøre et udgangspunkt, og bøden således, som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, hvorfor de angivne bødeniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.” (2003-1140/5-78).

Bemærk: Den dagældende § 6a er videreført i nugældende § 6.

Læs dommen fra Sø- og handelsretten af 14. marts 2005 (www.domstol.dk). 

Højesteret afsagde dom i sagen 22. september 2005.  

M0001000 - HAF

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

Afsagt den 14. marts 2005

M-1-04 Anklagemyndigheden (fuldmægtig Jane Frederikke Land)

mod

tiltalte (Advokat Christian Levin Nielsen)

D O M:

Under denne sag har anklagemyndigheden ved politimesteren i Glostrup ved anklageskrift af 24. juni 2004 som berigtiget under domsforhandlingen rejst tiltale mod tiltalte for overtrædelse af:

1.

Markedsføringslovens § 22, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 6 a, stk. 1, ved i perioden fra omkring den 10. april 2003 til den 14. april 2003 som erhvervsdrivende fra adressen Kanalgaden 3, 2620 Albertslund, at have fremsendt ca. 12.000 SMS-beskeder med henblik på afsætning af varer, arbejds- eller tjenesteydelser, uagtet modtagerne ikke forudgående havde anmodet om det, idet indholdet af SMS-beskeden lød således:
Er du glad for at Telmore er blevet til TDCmore? Klik ind på smarttalk.dk. Du får 100 kr. FRI taletid, hvis du skifter til smarttalk inden 1/5-2003.

2.

Markedsføringslovens § 22, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 6 a, stk. 1, ved i perioden fra omkring den 9. april 2003 til den 14. april 2003 som erhvervsdrivende fra adressen Kanalgaden 3, 2620 Albertslund, at have fremsendt ca. 40.000 e-mails med henblik på afsætning af varer, arbejds- eller tjenesteydelser, uagtet modtagerne ikke forudgående havde anmodet om det, idet indholdet af e-mail lød således:
Information fra tiltalte. Du har tidligere kontaktet os via e-mail. Derfor vil vi gerne høre, om du er interesseret i løbende at få information og deltage i spændende konkurrencer fra tiltalte.

Konkurrence

Klik på et af linkene og udfyld formularen, så deltager du i konkurrencen om en lækker
Nokia 3650. Vi trækker lod den 30. april 2003. Vinderen får direkte besked og bliver offentliggjort på: www.tiltalte.dk.

Er du kunde hos tiltalte klik her. www.tiltalte.dk/email_kunde

Er du ikke kunde hos tiltalte, klik her. www.tiltalte.dk/email_form

Tilmelder du dig ikke, sletter vi din e-mail efter 8 dage, og sender dig ikke flere e-mails.

Med venlig hilsen
tiltalte
BB
Markedschef

3.

Markedsføringslovens § 22, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 2, jf. § 2 a, stk. 2, nr. 5, ved i perioden fra omkring den 10. april 2003 som erhvervsdrivende, på hjemmesiden www.tiltalte.dk, at have anvendt følgende angivelser, idet de på grund af deres form, eller fordi de angår uvedkommende forhold, er utilbørlige overfor andre erhvervsdrivende eller forbrugere:

A.

Vi synes det er synd for Telmores kunder!
Telmore bliver en del af TDC - det er synd for kunderne. Hvem mon skal betale for den høje pris for Telmore som TDC har måtte hoste op med? Kunderne i sidste ende. Derfor har smarttalk et særligt tilbud til Telmores kunder, der ikke vil være TDC kunder i fremtiden.

B.
Vi synes det er synd for Telmores kunder!
TDC har betalt i omegnen af 1.800 kr. pr. Telmore kunde - disse penge skal tjenes hjem igen i de kommende år - og de kan kun hentes et sted, nemlig ved Telmores kunder, som dermed vil komme til at betale mere for taletid og SMS.

4.

Markedsføringslovens § 22, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 2, jf. § 2 a, stk. 2, nr. 5, ved i perioden fra omkring den 10. april 2003 som erhvervsdrivende fra adressen Kanalgaden 3, 2620 Albertslund, på hjemmesiden www.smarttalk.dk, at have udbudt en konkurrence, med følgende angivelser idet de på grund af deres form, eller fordi de angår uvedkommende forhold, er utilbørlige overfor andre erhvervsdrivende eller forbrugere:

Hvad tror du, Telmore bliver kaldt efter TDC har opkøbt dem? TDCmore? Eller Paymore? Deltag i konkurrencen om 10.000 gratis SMS’er hos smarttalk - Send en SMS med dit bedste forslag på et nyt navn til nummer 2184 5000 skriv smarttalk ditforslag - det bedste forslag afgøres den 1. maj 2003.

5.

Markedsføringslovens § 22, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 2, jf. § 2 a, stk. 2, nr. 5, ved den 10. april 2003 som erhvervsdrivende fra adressen Kanalgaden 3, 2620 Albertslund, at have udsendt pressemeddelelse med bl.a. følgende angivelser idet de på grund af deres form, eller fordi de angår uvedkommende forhold, er utilbørlige overfor andre erhvervsdrivende eller forbrugere:

Tak for kampen og tak for de nye kunder!

Smarttalk byder TDC velkommen som minoritetsaktionær I Telmore, og forventer at Telmore snarest bliver en del af TDC - på samme måde som man har set det med TeleFona, som efter TDCs overtagelse er visnet og har haft negativ vækst.

TDC har betalt I omegnen af 1.800 kr. pr Telmore kunde - og disse penge skal tjenes hjem igen i de kommende år - og de kan kun hentes et sted, nemlig ved Telmores kunder, som dermed vil komme til at betale mere for taletid og SMS."Siden det blev det kendt, at TDC og Telmore førte forhandlinger om salg af selskabet til TDC, er smarttalk blevet kontaktet af mange kunder, som ikke ønskede at være kunde i det tidligere monopol TDC.

Anklagemyndigheden har oplyst, at der ikke foreligger nogen påtalebegæring fra de forurettede, men at tiltalen for forhold 3-5 er rejst, fordi almene hensyn efter anklagemyndighedens opfattelse kræver offentlig påtale af disse 3-5 forhold.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af bøde.

Tiltalte har erkendt de faktiske forhold, der er beskrevet i anklageskriftet, dog at tiltalte har haft samtykke fra modtagerne til at udsende ca. 10 % af de e-mails, der er omtalti forhold 2, men tiltalte påstår sig frifundet under henvisning til, at tiltalte ikke havde forsæt til, at forhold 1-2 var strafbare, og at de forhold, der er beskrevet i forhold 3-5, ikke er utilbørlige og derfor ikke indebærer nogen overtrædelse af markedsføringsloven.

Forklaringer
AA har forklaret, at han er underdirektør i det tiltalte teleselskab tiltalte (i det følgende: tiltalte).
Tiltalte er alene service provider og lejer sig således ind på andre selskabers netværk, herunder TDC. Smarttalk er en forretningsafdeling hos tiltalte, som opstod, efter at tiltalte pr. 1. januar 2003 havde købt Tiscali, inklusive dette selskabs kunder. Smarttalk er et forudbetalt taletidsprodukt. Der er mange udbydere på dette marked. Tiltalte har en markedsandel på ca. 6 % af mobilmarkedet, og Telmore ca. 10 %. Konkurrencen var i 2003 meget intensiv, og priserne faldt markant.

I 2003 havde tiltalte næsten en milliard kr. i omsætning. Overskuddet var kun omkring
24 mio. kr. på grund af den benhårde konkurrence.

Telmore var den største konkurrent og anvendte selv en aggressiv markedsføring.

Tiltalte hørte rygter om TDC’s køb af Telmore ca .2 måneder før salget. Tiltalte håbede på at kunne overtage Telmores rolle som markedets ”lille uafhængige og frække dreng.” Det var hans beslutning at sende de 12.000 sms-beskeder, og beslutningen blev truffet samme dag, som salget blev offentliggjort. Inden afsendelsen undersøgte han, om det var i overensstemmelse med markedsføringsloven, hvilket han vurderede det var. Ifølge hans opfattelse er elektronisk post det samme som e-mail. Tiltalte satte ikke en jurist til at undersøge det.

Sms-beskederne blev sendt til Telmores nummerserier, så det var på en måde som at sende dem ud i den blå luft. Han vidste ikke, om numrene eksisterede. Der er helt sikkert ikke 12.000 personer, som har modtaget sms’erne. Tiltalte holdt op med at afsende disse sms’er, efter at Telmores advokat havde gjort opmærksom på, at fremgangsmåden ikke var juridisk korrekt. Det var begrænset, hvor mange der positivt reagerede på henvendelsen via sms, muligvis omkring 100 personer.

Under et møde med Forbrugerombudsmanden lagde tiltalte kortene på bordet. Mødet foregik i god ro og orden. Han mener ikke, at han blev gjort bekendt med, at han havde en sigtets rettigheder. Det var ikke ham, der traf beslutningen om at udsende de i forhold 2 nævnte e-mails. Der var tale om en informationsmail, som gav modtageren mulighed for at meddele, at vedkommende ikke var interesseret i at modtage information.

Dækningsgraden pr. nyerhvervet kunde er lav. Ved køb af nye kunder er prisen ca.
1800 kr. pr. kunde, men kunden skal have et stort forbrug, før der er tjent 1800 kr. pr. kunde.

De samlede markedsføringsomkostninger i forbindelse med kampagnen var ikke store. Det koster tiltalte 15-20 øre at sende en sms. Det koster ikke noget at sende e-mails ud over det faste abonnement.

Teksterne i forhold 3-5 er lavet af tiltaltes markedsføringsfolk. Han så dem, inden de blev offentliggjort, og havde ingen bemærkninger hertil, da det er en almindelig måde at kommunikere på dette marked, hvor der bruges en pågående stil med en frisk og frejdig tone.

Markedschef BB har forklaret, at han deltog i beslutningen om at sende de 12.000 sms’er for at lave ”lidt sjov i gaden” i forbindelse med TDC’s køb af Telmore.

Han fandt, at udtrykket ”elektronisk post” i markedsføringslovens § 6 a måtte være en oversættelse af udtrykket ”e-mail”, således at det ikke omfatter sms’er. Det tog ca. halvanden time fra man tog beslutningen om at udsende sms’erne, til den blev iværksat. Man satte ikke en jurist til at vurdere sagen. Han er selv cand. merc.

Han var ikke klar over, at der blev sendt de i forhold 2 nævnte e-mails. Det var en ansat, der havde til opgave at rydde op i tiltaltes e-mail kartotek, som af egen drift sendte de 40.000 emails, som havde karakter af information. Man havde egentligt samtykke fra ca. 10 % af modtagerne til at sende dem reklamer pr. e-mail. Dette har man senere nævnt over for politiet og Forbrugerombudsmanden, men de har intet gjort for at undersøge det nærmere og heller ikke bedt om nærmere dokumentation herfor.

Modtagerne var eksisterende kunder, samt kunder, som tidligere havde deltaget i konkurrencer. Når man deltog i en konkurrence, var det normalt at give samtykke til at modtage yderligere information. Samtykket blev givet på en formular på internettet. Tiltalte har aldrig købt kundenavne/kundelister, så alle modtagerne af e-mailen har tidligere selv rettet henvendelse til tiltalte.

Tiltalte modtog stort set ingen reaktion fra forbrugerne, men fik en henvendelse fra
Forbrugerombudsmanden, som der tillige blev holdt et møde med. På mødet lagde Tiltalte alle kort på bordet, og Tiltalte blev derfor overrasket over, at Forbrugerombudsmanden valgte at lave en sag ud af det. Hvis han havde vidst, at oplysningerne ville blive brugt imod Tiltalte, ville han ikke have lagt alle de oplysninger frem, som han gjorde.

Teksterne i forhold 3-5 er ”et frisk pust.” Ved kommunikation til unge kunder er det denne måde, konkurrencen foregår på. Der findes mange eksempler på, at Telmore selv har været helt fremme i omtalen af deres konkurrenter.

Hvad angår forhold 3, kan han ikke vide, om TDC har betalt 1800 kr. pr. kunde, men han kan sagtens stå inde for kommunikationen. Det samme gælder forhold 4, hvor tiltalte prøvede at lave lidt sjov ud af købet. Indholdet af forhold 5 er også faktuelt korrekt, herunder at tiltalte blev kontaktet af et antal kunder.

CC har forklaret, at hun tidligere har været ansat i tiltalte i ca. 4 måneder, hvor hun var forretningsleder for Smarttalk, der var baseret på kunder, som tiltalte havde overtaget fra Tiscali, hvor hun tidligere havde været ansat. Smarttalk skulle markedsføringsmæssigt præsenteres som et selvstændigt brand. Hun havde sammen med to andre personer ansvar for kampagnen, men alt blev godkendt af den administrerende direktør. Udsendelse af e-mails var ikke en del af kampagnen.

Hun husker ikke præcis, hvem der udformede angivelserne nævnt i forhold 3-5. Tiltalte stoppede på et tidspunkt med at sende sms-beskederne, og så vidt hun husker, var årsagen, at kampagnen ikke gav ret mange kunder. Det var intentionen hos den administrerende direktør at gå helt til stregen i denne sag.

De markedsføringsmæssige omkostninger ved kampagnen var meget små. Tiltalte fik formentlig under 100 kunder via kampagnen.

Parternes synspunkter

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at tiltalte i forhold 1 har rettet henvendelse til 12.000 modtagere og i forhold 2 til 40.000 modtagere, uden at modtagerne forudgående har anmodet herom, og at henvendelserne er afsendt med henblik på markedsføring af tiltalte. Tiltalte har ikke løftet sin bevisbyrde for, at der var samtykke fra de påståede 4.000 modtagere af emails.

Markedsføringslovens § 6 a om forbud mod uanmodet elektronisk post omfatter også sms’er, jf. forhold 1. Dette fremgår da også af en vejledning fra Forbrugerombudsmanden. At tiltalte har haft en anden forståelse af bestemmelsen, disculperer ikke, idet der er tale om en egentlig retsvildfarelse, som heller ikke kan anses for undskyldelig og derfor heller ikke føre til strafnedsættelse.

Angivelserne i forhold 3-5 er utilbørlige og angår uvedkommende forhold, således at de indebærer en overtrædelse af markedsføringslovens § 2, stk. 2, jf. § 2 a, stk. 2, nr. 5, og det er anklagemyndighedens afgørelse, om almene hensyn kræver påtale af forhold, der som disse som udgangspunkt er henvist til privat påtale. Tiltalte har på utilbørlig måde søgt at miskreditere sin konkurrent og givet oplysninger, som hverken er korrekte, loyale eller relevante.

At tiltalte har deltaget i møde med forbrugerombudsmanden og givet visse oplysninger, kan ikke i sig selv begrunde strafnedsættelse efter straffelovens § 82, nr. 9, idet der ikke er tale om, at tiltalte har meldt sig selv. Forbrugerombudsmanden har i henvendelsen til tiltalte oplyst, at henvendelsen skete med henblik på at vurdere, om der skulle rejses tiltale.

Modtagerne har spildt tid og arbejdskraft på at læse og behandle de udsendte sms’er og e-mails og på at skaffe sig af med disse. Spam er et stort problem. Bøden skal  fastsættes i overensstemmelse med de retningslinjer der er fastlagt ved Sø- og Handelserettens dom af 21. januar 2004 i sagen mod Aircom Erhverv ApS.

Forsvareren har gjort gældende, at tiltalte ikke har haft forsæt til overtrædelse af forhold 1. På tidspunktet for udsendelserne af sms’erne var tiltalte af den opfattelse, at disse ikke var elektronisk post. Hvis denne egentlige retsvildfarelse ikke disculperer, bør den medføre strafnedsættelse, jf. straffelovens § 82, nr. 4. Det er endvidere langt færre end de 12.000, som sms’en blev sendt til, der har modtaget den.

Tiltalte havde heller ikke forsæt til at overtræde markedsføringslovens § 6 a ved at udsende de i forhold 2 nævnte e-mails, der blev udsendt uden ledelsens viden. E-mailadresserne havde tiltalte fra adressaterne selv, da tiltalte aldrig har købt adresselister. 10 % af modtagerne havde ifølge AAs forklaring givet samtykke til at modtage materiale fra tiltalte, hvorfor der ikke er tale om uanmodet henvendelse til disse modtagere, og denne forklaring må lægges til grund for sagens afgørelse, idet politiet og Forbrugerombudsmanden intet har gjort for at undersøge denne oplysning, og idet det er anklagemyndigheden, der skal bevise tiltaltes skyld, og ikke tiltalte, der skal bevise sin uskyld.

Ved vurderingen af forhold 3-5 må det tages i betragtning, at der i mobiltelefonbranchen hersker en særdeles hård konkurrence, og at det overvejende er den yngre del af befolkningen, der benytter Telmore eller tiltalte. Angivelserne er ikke utilbørlige i forhold til denne gruppe, hvor der hersker et meget frit og ligefremt sprog.

Det er en formildende omstændighed, at tiltalte selv har bidraget til sagens oplysning, jf. straffelovens § 82, nr. 9, og efter mødet med Forbrugerombudsmandens repræsentant har ændret sin markedsføring.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Ved tiltaltes erkendelse findes det bevist, at tiltalte har udsendt 12.000 sms’er til forbrugere, der ikke forudgående havde anmodet om at modtage henvendelse fra tiltalte, jf. forhold 1.

Udtrykket ”elektronisk post ” i markedsføringslovens § 6 a må naturligt forstås som omfattende alle former for meddelelser, som sendes elektronisk. Bestemmelsen er for så vidt angår elektronisk post teknologineutral og finder således anvendelse såvel på allerede kendte former for teknologi til elektronisk forsendelse af meddelelser som nye former, og uanset om disse betegnes som e-mails, talebeskeder, videobeskeder, MMS’er, SMS’er eller noget helt andet, og uanset om de helt eller delvis sendes via landbaserede eller luftbårne netværk.

Tiltalte er herefter skyldig i det under 1 beskrevne forhold, som findes at have karakter af en aggressiv form for markedsføring. Tiltaltes retsvildfarelse kan ikke fritage tiltalte for straf for dette forhold. Der er efter det oplyste heller ikke grundlag for at anse retsvildfarelsen for undskyldelig. Det findes efter formuleringen af markedsføringslovens § 6 a ”rette henvendelse” uden betydning, om meddelelsen er nået frem til alle 12.000 numre, som den blev sendt til, idet det for tiltalte var helt tilfældigt, hvis der ikke var nogen, der havde fået tildelt det pågældende nummer.

Retten lægger tiltaltes angivelse af, at der forelå samtykke til at modtage e-mails fra ca. 4.000 modtagere, til grund, idet politiet og Forbrugerombudsmanden ikke har foretaget nogen som helst efterforskning med henblik på at undersøge denne angivelse, jf. herved retsplejelovens § 96, stk. 2. Tiltalte findes herefter skyldig i det under 2 beskrevne forhold, dog kun for så vidt angår 36.000 e-mails. Overtrædelsen, som må anses sket med henblik på mere langsigtet markedsføring, findes omfattet af markedsføringslovens § 6 a, men er dog udtryk for en mindre aggressiv markedsføring end det i forhold 1 beskrevne forhold. Det er uden betydning, om tiltaltes ledelse har haft kendskab til udsendelsen af de 36.000 e-mails, jf. straffelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte findes tillige skyldig i de i forhold 3-5 beskrevne forhold, der findes utilbørlige som angivet i anklageskriftet. At tiltalte har givet Forbrugerombudsmanden de oplysninger, denne har bedt om, kan
ikke i sig selv begrunde strafnedsættelse efter straffelovens § 82, nr. 9.

Straffen fastsættes efter markedsføringslovens § 22, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 2, jf. § 2 a, stk. 2, nr. 5, og § 6 a, stk. 1, under hensyn til antallet af uanmodede henvendelser, til den gene, som henvendelserne har medført for modtagerne, til de foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold og til antallet af klager, til en bøde på 2.000.000 kr. Der er ved strafudmålingen tillige lagt vægt på, at tiltalte hurtigt trak sin kampagne tilbage efter Forbrugerombudsmandens henvendelse, og at de forurettede efter det oplyste ikke selv har rejst krav over for tiltalte i anledning af forhold 3-5.

T H I   K E N D E S   F O R   R E T

Tiltalte straffes med en bøde på 2.000.000 kr. For bøden fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Tiltalte betaler sagens omkostninger.

Laura Larsen
Hans Jørgen Nielsen
Michael B. Elmer
Peter Møgelvang-Hansen
Aksel Gybel
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

Sagsnummer:
1140/5-78
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   14. marts 2005
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.