En større detailkæde havde i sit julekatalog for 2004 ved en lang række varer anført ”spar xx kr.”, uden at det var angivet, hvilken pris der blev sammenlignet med.
Når en erhvervsdrivende ikke fortæller, hvad sammenligningsgrundlaget er, er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det er den erhvervsdrivendes egne før-priser, der sammenlignes med.
Det viste sig imidlertid ikke at være tilfældet for hovedparten af varerne annonceret i julekataloget. Priserne var derimod sammenlignet med priserne hos andre erhvervsdrivende og vejledende priser fra leverandører, uden at det fremgik af kataloget.
Selskabet blev derfor anmeldt til politiet for overtrædelse af markedsføringslovens § 2 (nu § 3). Selskabet vedtog herefter en bøde på 200.000 kr. for at have anvendt vildledende, urigtige angivelser eller undladt væsentlige informationer, som var egnet til mærkbart at forvride forbrugernes økonomiske adfærd på markedet.
Sidst opdateret:
1. august 2008
Giv din vurdering af denne side