Gå til resume Gå til indhold

Merlin fik bøde for vildledende før/nu priser

Sag

Elektronikkæden Merlin betalte en bøde på 150.000 kr. for at have anvendt vildledende før/nu priser i deres tilbudskataloger ved årsskiftet 2004/2005.


 

Gå til indhold

Forbrugerombudsmanden anmeldte i 2005 en række elektronik-kæder, herunder Merlin A/S, til politiet for anvendelse af vildledende før/nu priser i strid med markedsføringslovens § 3.

Ved gennemgang af tilbudsaviser for Merlin og Electronic World - som dengang var ejet af Merlin A/S - fandt Forbrugerombudsmanden bl.a. forkerte førpriser eller udsalgspriser, som allerede havde været gældende i en vis periode, inden de blev annonceret.

Merlin valgte at afslutte sagen med betaling af en bøde på 150.000 kr. Bøden blev fastsat på baggrund af selskabets fortjeneste i forbindelse med den vildledende markedsføring, men blev nedsat på grund af formildende omstændigheder i sagen, bl.a. fordi Merlin havde opsat rettelsesskilte i butikkerne.

Baggrund

Forbrugerombudsmanden havde i gennem en periode på flere måneder i efteråret 2004 foretaget en undersøgelse af elektronik-kædernes tilbudskataloger og sammenholdt de udsagn om førpriser, der var heri, med de faktiske priser i butikkerne.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at når en erhvervsdrivende sammenligner med egne tidligere priser, skal den annoncerede vare have været solgt til ”førprisen” i en vis længere periode inden udsalget, og den nedsatte pris bør kun være gældende i en kortere periode herefter.  

Sagsnummer:
1120/5-477
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:  14. april 2008
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Send Send
  • Del Del
  • RSS RSS
  • Abonnér Abonnér
 

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.

Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge forbrugerombudsmanden.dk til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Her kan du klage over spam til Forbrugerombudsmanden.
Erhvervsdrivende kan få en vurdering af, om et påtænkt markedsføringstiltag er lovligt.
Forbrugerombudsmanden modtager gerne henvendelser om ulovlig markedsføring. Læs mere om, hvordan du klager, og hvilke oplysninger vi har brug for.