Gå til resume Gå til indhold

Bøde på 100.000 kr. for manglende oplysning om mindsteudgift for bredbånd

Sag

Bredbåndsudbyder blev i foråret 2009 politianmeldt sammen med 7 andre udbydere på grund af mangelfulde prisoplysninger. Politianmeldelsen førte til en bøde på 100.000 kr.

Gå til indhold

Baggrunden for politianmeldelsen var, at man på selskabets hjemmeside ikke havde oplyst mindsteudgiften for en række bredbåndsprodukter. Selskabet havde kun oplyst den månedlige pris, selvom forbrugeren skulle være bundet i 6 måneder, og det var i strid med markedsføringslovens § 13, stk. 1-3.

Markedsføringen havde fundet sted på selskabets hjemmeside i perioden september 2008 – april 2009.

Ved fastsættelsen af bødens størrelse blev der ud over størrelsen af markedsføringsomkostningerne og den opnåede avance også lagt vægt på, at selskabet umiddelbart efter Forbrugerombudsmandens første henvendelse havde forsøgt at rette hjemmesiden samt havde medvirket aktivt til sagens efterforskning. Det blev desuden tillagt betydning, at markedsføringen på hjemmesiden primært havde været rettet mod Nordjylland, idet selskabet hovedsageligt rettede sig mod forbrugere i denne landsdel.

Sagsnummer:
08/07825
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   4. august 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.