Gå til resume Gå til indhold

Bøde for ulovlig brug af før- og nu-priser for havemøbler

Sag

En erhvervsdrivende fik en bøde på kr. 300.000,- for gennem en længere periode i sommeren 2009 at have oplyst vildledende før- og nu-priser på havemøbler i sin tilbudsavis.

Gå til indhold

Prisen havde med korte intervaller været sat op og ned igen med angivelse af sparbudskaber, så der var tale om sammenligninger med før-priser, der kun havde været gældende i mellem 7 og 15 dage i forhold til 15 forskellige havemøbelsæt over 2 måneder.

Markedsføringslovens § 3 betyder bl.a., at en sammenligning mellem en før-pris og en tilbudspris ikke må være vildledende. Dvs. at før-prisen, der sammenlignes med, skal have været gældende i en længere periode umiddelbart forud for annonceringstidspunktet. Hvis prisen har varieret i den forudgående længere periode, må der desuden kun sammenlignes med den laveste pris i perioden.

Markedsføringsloven var derfor overtrådt, og den erhvervsdrivende vedtog en bøde på kr. 300.000,-

Ved fastsættelsen af bødestørrelsen blev der bl.a. vægt på, hvor mange penge virksomheden havde tjent på markedsføringen, hvad markedsføringen havde kostet, samt at der var tale om markedsføring i en landsomdelt tilbudsavis. 

Sagsnummer:
09/03623
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   4. august 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.