Gå til resume Gå til indhold

Færgeselskab betalte bøde på 100.000 kr. for vildledende reklame

Sag

En betingelse om, at man skulle tage frem og tilbage på samme dag for at få en billig returbillet til en færgeafgang, skulle have været oplyst i markedsføringen af tilbuddet.

Gå til indhold

Et færgeselskab annoncerede i foråret 2010 med, at en returbillet med en færge kun kostede 500 kr.

Selskabet oplyste imidlertid ikke i samme annonce, at det var en betingelse for at få den billige pris, at man tog frem og tilbage samme dag.

Det var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i strid med både § 3 om vildledende markedsføring og markedsføringslovens § 9, der kræver, at tilbudsbetingelserne er klare og let tilgængelige for forbrugerne. Forbrugerombudsmanden politianmeldte derfor selskabet.

Selskabet valgte at vedtage en bøde på 100.000 kr., der blev fastsat på baggrund af størrelsen af de markedsføringsomkostninger, som selskabet havde haft i forbindelse med annonceringen. I udmålingen af bødens størrelse indgik endvidere det forhold, at Forbrugerombudsmanden kort inden den omhandlede annoncering havde henledt selskabets opmærksomhed på de relevante regler i markedsføringsloven. Omvendt indgik det også i udmålingen af bødens størrelse, at selskabet hurtigt selv havde opdaget den ulovlige markedsføring, og at selskabet derfor allerede havde ændret indholdet i de efterfølgende annoncer, da man fik henvendelsen fra Forbrugerombudsmanden.

Sagsnummer:
10/02666
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   5. maj 2011
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: