Gå til resume Gå til indhold

Slikautomater - ”støt S.O.S. børnebyerne”

Sag

Tekst på slikautomater om at støtte et konkret velgørende formål var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i strid med god markedsføringsskik, da forbrugerne blev vildledt til at tro, at hele overskuddet fra salget gik til dette formål, hvilket imidlertid kun var tilfældet for et vist beløb.

Gå til indhold

Tokroners slikautomater, der er opstillet fx i butikker, på caféer, på arbejdspladser og på skoler rundt om i landet, var påført teksten ”Støt SOS-børnebyerne”. Det viste sig, at SOS-børnebyerne kun får 300.000 kr. om året af overskuddet af salget fra automaterne, og at resten går til det firma, der ejer automaterne.

Forbrugerombudsmanden fandt, at fremgangsmåden er i strid med god markedsføringsskik, idet forbrugerne bliver vildledt til at tro, at hele overskuddet fra salget fra automaterne går til International Børnehjælp.

Det private firma supplerede herefter teksten på slikautomaterne med bl.a. oplysning om firmates navn og telefonnummer. Det blev endvidere anført, at firmaet årligt donerer 300.000 kroner af indtægterne til SOS-Børnebyernes hjælpearbejde.

Fra Forbrugerjura 2003

Sagsnummer:
2003-1100/5-103
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   24. maj 2004
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: