Gå til resume Gå til indhold

Helårsbolig må ikke markedsføres som en fritidsbolig

Sag

En ejendomsmægler må ikke i sit salgsmateriale anvende betegnelserne ”fritidsbolig” eller ”fritidshus” for ejendomme, der er helårsboliger.

Gå til indhold

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over en ejendomsmægler, der markedsførte to ejendomme som henholdsvis ”fritidsbolig” og ”fritidshus” på trods af, at en lokalplan udlagde området til helårsbeboelse.  En afgørelse fra Naturklagenævnet slog endvidere fast, at anvendelse af boligerne i det omhandlede område til ferie- og fritidsformål ville forudsætte tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Efter planloven er en lokalplan bindende over for borgerne, og udnyttelse, der ikke er i overensstemmelse med planen, kan ikke etableres, medmindre den pågældende kommune kan og vil dispensere fra planens bestemmelser.

Efter Forbrugerombudsmandens henvendelse valgte ejendomsmægleren straks at fjerne benævnelserne fritidsbolig og fritidshus fra den markedsføring, der var klaget over, og oplyste samtidig, at benævnelserne ikke fremover ville blive anvendt for så vidt angår ejendomme, der er udlagt til helårsbeboelse.

Forbrugerombudsmanden indskærpede på denne baggrund markedsføringslovens § 3 om vildledning over for ejendomsmægleren.

Sagsnummer:
11/02954
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   26. august 2011
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: