Gå til resume Gå til indhold

Markedsføring af flybilletter til 995,-

Sag

Forbrugerombudsmanden udtalte i en sag om et luftfartselskabs annoncering med billetter til 995 kr., at det var afgørende, at der også på annonceringstidspunktet var billetter til salg til denne pris, og hvis ikke afrejsetidspunktet var angivet i annoncen, skulle dette ligge inden for den nærmeste fremtid.

Gå til indhold

Forbrugerombudsmanden modtog en klage fra en forbruger over, at der ikke var billetter til 995 kr. til salg hos et flyselskab, selvom selskabet løbende markedsfører sig med billetter til denne pris. Forbrugeren oplevede, at hun ikke kunne købe en billet til den billigste pris, selvom hun forhørte sig 5 måneder frem i tiden.

Forbrugerombudsmanden forelagde klagen for flyselskabet, der oplyste, at selskabet annoncerer med priser fra 995 kr. til alle selskabets destinationer.

Der er minimum 10 rejser til salg til denne pris pr. afgang. Forbrugerombudsmanden udtalte, at når et flyselskab løbende markedsfører flybilletter til 995 kr., er det afgørende, at der også på annonceringstidspunktet er billetter til salg til denne pris. Og hvis det ikke angives i annoncematerialet, hvornår rejsen kan foretages, må billetterne have et afrejsetidspunkt inden for nærmeste fremtid efter annonceringstidspunktet, hvilket efter Forbrugerombudsmandens opfattelse dækker en periode på 3 måneder.

Sagsnummer:
2002-514/5-169
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   17. marts 2004
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.