Gå til resume Gå til indhold

Annoncering med mobiltelefoner ”pris fra 1 kr.” medførte indskærpelse

Sag

Markedsføringen af mobiltelefoner med angivelse af ”pris fra 1 kr.”, var vildledende, idet prisen udelukkende angav udbetalingen til telefonen, og det derfor ikke var muligt at købe telefonen for 1 kr.

Gå til indhold

Et teleselskab annoncerede på sin hjemmeside med forskellige mobiltelefoner med angivelsen ”pris fra 1 kr.”. Det var i midlertidig ikke muligt at købe de viste telefoner til denne pris, idet forbrugeren udover 1 kr., skulle betale et beløb for telefonen hver måned.

Angivelsen var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vildledende, og i strid med markedsføringslovens § 3, idet en forbruger kunne tro, at telefonen, udover telefonabonnementsprisen, kunne erhverves for 1 kr.

Efter Forbrugerombudsmandens henvendelse valgte teleselskabet at ændre sin markedsføring og tilkendegav samtidig, at selskabet fremover ville lade det fremgå tydeligt, hvis der i angivelsen af prisen for en mobiltelefon alene var tale om en udbetaling. Sagen blev afsluttet med en indskærpelse.

Sagsnummer:
10/06270
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   26. august 2011
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: