En brancheorganisation anmodede om Forbrugerombudsmandens forhåndsgodkendelse i anledning af, at man – på vegne af et medlem - ville sende uanmodede mails med et spørgeskema ud til erhvervsdrivende. Spørgeskemaet angik kendskab og holdning til et bestemt medlems produkter. Forbrugerombudsmanden udtalte at egentlige markedsundersøgelser falder uden for forbuddet mod uanmodede e-mails i markedsføringslovens § 6, stk. 1. En sådan undersøgelse må f.eks. hverken indeholde opfordring til køb, firmaets logo, rosende omtale eller anden branding.
Da spørgeskemaet indeholdt en introduktion med en ganske detaljeret og positiv beskrivelse af firmaet, som ikke var nødvendig for forståelsen af formålet med undersøgelsen, samt omtale af firmaets mission/slogan, var mailen med spørgeskemaet efter Forbrugerombudsmandens opfattelse omfattet af forbuddet.
Sidst opdateret:
8. marts 2011
Giv din vurdering af denne side