Gå til resume Gå til indhold

Vildledende prisoplysninger ved tilmelding til bogklub

Sag

I et serieforlags markedsføring blev oplyst en pris pr. bog for de komplette årgange af magasinet, men ikke at hver årgang fra og med årgang 3 ville blive opdelt i to bind, så prisen fordobledes. Påtalt af Forbrugerombudsmanden, der også udtalte, at abonnenterne havde krav på fortsat levering til først oplyste pris.

Gå til indhold

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over et serieforlags markedsføring af en årgangsklub.

I markedsføringsmaterialet for årgangsklubben afbildedes i den ene brochure en bog med den komplette årgang 1 af det pågældende seriemagasin, mens der i en anden brochure afbildedes 2 bøger med henholdsvis den komplette årgang 1 og den komplette årgang 2. Det anførtes endvidere, at de komplette årgange kostede 249 kr. pr. bog. Intetsteds i markedsføringsmaterialet blev der givet oplysninger om, at hver årgang fra og med årgang 3 ville blive opdelt i 2 bind, der hver især kostede 249 kr. Det angaves blot, at man ville modtage et eksemplar af årgangsbøgerne, efterhånden som de udkom, dog maksimalt 2 bøger om året.

På baggrund af annoncematerialet tilkendegav Forbrugerombudsmanden over for serieforlaget, at forbrugerne efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kun kunne få det indtryk, at man som abonnent på årgangsklubben ville modtage en hel årgang pr. bog, og at man skulle betale 249 kr. herfor. Henvisningen til, at man maksimalt modtager 2 bøger om året, kunne i den forbindelse kun opfattes således, at man maksimalt ville modtage 2 årgange pr. år. Forbrugerombudsmanden tilkendegav derfor over for serieforlaget, at det eksisterende markedsføringsmateriale måtte anses for urigtigt, vildledende og urimeligt mangelfuldt, jf. markedsføringslovens § 2, stk. 1 [nu § 3, stk. 1], og han tilkendegav endvidere, at de abonnenter, der allerede havde tegnet abonnement på årgangsklubben på grundlag af det pågældende markedsføringsmateriale, efter Forbrugerombudsmandens opfattelse havde krav på at få de komplette årgange af seriemagasinet leveret til 249 kr. pr. årgang.

Sagsnummer:
2000-4042/5-313
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   29. juni 2005
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: