Gå til resume Gå til indhold

Annonceres der i radiospots e.l. flygtige medier med nogle priser, må alle priser oplyses

Sag

Forbrugerombudsmanden har over for et teleselskab tilkendegivet, at hvis der i et radiospot, som omtaler et abonnement med en prisangivelse incl. alt, fx 400 kr., må der, når der samtidig opkræves andre priser, gebyrer e.l., fx opkaldsafgift, også oplyses herom, såfremt dette vil sætte forbrugeren i stand til selv at beregne den endelige pris for abonnementet.

Gå til indhold

Reglerne om annoncering med priser i radiospots mv. følger af markedsføringslovens prisoplysningsregler, jf. markedsføringslovens § 13, stk. 3, jf. stk.2.

En markedsføring uden disse oplysninger kan efter omstændighederne tillige være i strid med markedsføringslovens § 3 om vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser.

Teleselskabet oplyste, at prisen pr. måned inkluderede samtaler, men at opkaldsafgifter m.v. blev opkrævet herudover. Hensigten med radiospottet har været at komme i dialog med nuværende og potentielle kunder om det abonnement, som vil passe kunden bedst. Der oplyses ved salg af abonnementet nærmere om priser m.v.

Teleselskabet meddelte, at man ved lignende reklamer fremover, ikke vil oplyse nogen priser, men blot gøre opmærksom på abonnementstypen.

Sagsnummer:
11103/5-509
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   15. maj 2007
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: