Gå til resume Gå til indhold

Brug af udtrykket ”Limited Edition” skal have et reelt indhold

Sag

I en reklametryksag markedsførte en materialistkæde et skønhedsplejeprodukt med det indirekte besparelsesudsagn ”Limited Edition – Særpris 145,- kroner. værdi 450,-”.

Gå til indhold

Efter forespørgsel fra Forbrugerombudsmanden oplyste kæden, at der var tale om en kampagnevare, der kun blev solgt i kampagneperioder, og at varen derfor ikke havde en normal vejledende pris. Grundlaget for brug af udsagnet var derfor, at præcis den samme vare i halv størrelse (200 ml.) kunne købes til en normal vejledende udsalgspris af 225 kr.

Forbrugerombudsmanden havde imidlertid noteret sig, at 400 ml. udgaven blev markedsført på kædens webshop til 175 kr. uden brug af besparelses-udsagn.

Forbrugerombudsmanden gjorde med henvisning til afsnit 18 i Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring opmærksom på, at anvendelse af salgsfremmende udtryk i markedsføringen er vildleden-de, jf. markedsføringslovens § 3, hvis de ikke har et reelt indhold.

I forlængelse heraf indskærpede Forbrugerombudsmanden samtidig, at reglerne om vildledning i markedsføringslovens § 3 skulle overholdes. 

Sagsnummer:
10/07108
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   25. maj 2011
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: