Annoncering for pornografiske videofilm

Forbrugerombudsmanden modtog et antal henvendelser i anledning af, at nogle reklamefinansierede, husstandsomdelte aviser indeholdt reklamer for pornografiske videofilm. Disse reklamer blev af klagerne opfattet som anstødelige og krænkende. Kendetegnende for reklamerne var, at disse viste videokassetternes coverfotos og i tekst tydeligt beskrev, hvad filmene omhandlede. Billederne viste ikke direkte samlejescener og lignende.

Idet der i normalpolitivedtægten og i de fleste lokale politivedtægter findes en bestemmelse, hvorefter det er forbudt at omdele materiale med et anstødeligt indhold, sendtes en af henvendelserne til politimesteren i den pågældende politikreds med henblik på en vurdering af, om politivedtægten kunne anses for at være overtrådt.

Politimesteren udtalte, at han ikke fandt, at annoncens karakter og de billeder, der vistes, var af en sådan art, at det ville kunne føre til domfældelse. Denne afgørelse blev af klageren indbragt for Statsadvokaten, som ikke fandt grundlag for at tilsidesætte politimesterens vurdering og omgøre hans beslutning i sagen. Statsadvokaten udtalte bl.a., at "Begrebet "anstødeligt indhold" er en såkaldt retligt standard, som kan ændre indhold med tiden og den almindelige samfundsopfattelse. Det må i dag antages, at der ved vurderingen bl.a. lægges vægt på, om der indgår billeder af samlejer, samlejelignende situationer eller elementer af sadistisk, sodomistisk eller lignende karakter, uden at fremstillingen har en kunstnerisk eller videnskabelig værdi.".

Da det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at de principper, der skal lægges til grund for en stillingtagen til indholdet af de pågældende reklamer i relation til markedsføringslovens § 1, ikke kan antages at afvige væsentligt fra de principper, der gælder efter politivedtægten, fandt Forbrugerombudsmanden det herefter usikkert, om der kunne gribes ind i medfør af markedsføringslovens § 1 og afsluttede sagen. (1995- 112/5-3, 1994-4041/5-160, 1995-4041/5-180, 191 og 195)