Gå til resume Gå til indhold

Automatisk tilmelding til SMS-pakke

Sag

En del kunder klagede i august måned 2006 til Forbrugerombudsmanden over, at de selv skulle sørge for at afmelde sig en SMS-pakke, som de automatisk var blevet tilmeldt uden at bede om det. Forbrugerombudsmanden udtalte, at det var i strid med markedsføringslovens § 1.

Gå til indhold

Forbrugerombudsmanden fortalte debitel, at han mente, at de handlede i strid med markedsføringslovens § 1: Efter dansk ret er udgangspunktet, at man skal foretage sig noget aktivt for at indgå en aftale med en anden.

debitel mente, at der var tale om en vilkårsændring på udvalgte mobilabonnementer, og at vilkårsændringen var varslet i god tid. Forbrugerombudsmanden svarede hertil, at der er tale om en helt ny abonnementstype baseret på et andet forventet forbrug hos kunden end det eksisterende. Da der således er tale om en ny aftale kræver ændringen positiv accept fra kunden.

Sagen blev afsluttet med, at debitel tilkendegav overfor Forbrugerombudsmanden, at ville tage Forbrugerombudsmandens synspunkter til efterretning og ikke i fremtiden automatisk tilmelde sine kunder til en SMS-pakke.

Sagsnummer:
2006-11120/5-47
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   22. september 2006
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.