Gå til resume Gå til indhold

Et flyselskabs "Flyv Grønt" kampagne var vildledende

Sag

En kampagne, der fremhævede miljømæssige aspekter ved et flyselskabs ruter var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vildledende.

Gå til indhold

I en annonce oplyste et flyselskab - med henvisning til et nyhedsbrev fra Energistyrelsen - at selskabets propelfly på ruten mellem København og Aalborg udledte mindre CO2 end jet-fly. Dette var efter annoncens udsagn ”væsentlig information for alle miljøbevidste rejsende” og gjorde propelfly så miljøvenlige, at de var ”fuldt konkurrencedygtige med andre former for transport” på ruten. Annoncens ordlyd, layout, farver, billeder mv. var med til at understøtte indtrykket af et miljømæssigt fortrin.

Annoncen undlod imidlertid at oplyse, at IC3-tog udleder langt mindre CO2, en oplysning som fremgik af Energistyrelsens nyhedsbrev.

Forbrugerombudsmanden meddelte selskabet, at der efter hans opfattelse ikke var givet en loyal og afbalanceret beskrivelse omkring brændstofforbrug og miljø- og klimapåvirkning, og at han anså markedsføringen for vildledende undladelse i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 1 og 2, i direktivet om virksomheders urimelige handelspraksis.

I annoncen blev det endvidere anført, at man kunne neutralisere udledningen af CO2 fra sin flyvetur på samme strækning ved at udskifte 3 almindelige 60 watt el-pærer med én sparepære. Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at sammenkædningen af forbrugernes egne miljømæssige initiativer med en erhvervsdrivendes virksomhed er misvisende og i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1.

Flyselskabet tog Forbrugerombudsmandens opfattelse til efterretning.

Sagsnummer:
09/05694
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   22. september 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: