En kommune forespurgte i egenskab af tilsynsførende for en institution, om lovligheden af en påtænkt lodtrækning i forbindelse med et arrangement, der omfattede en cykeltur samt en sejltur.
Det fremgik af fundatsen for institutionen, at denne havde til formål at drive sejlads på almennyttige vilkår.
Det fremgik endvidere, at midler til institutionen alene blev tilvejebragt ved gave, arv eller øvrige subsidier.
Det var derfor Forbrugerombudsmandens umiddelbare opfattelse, at de aktiviteter, som institutionen udfoldede, næppe var omfattet af markedsføringsloven.
Såfremt deltagelse i udflugten i øvrigt var gratis, ville lodtrækning og præmieuddeling under alle omstændigheder ikke være omfattet af markedsføringslovens § 9 [nu § 11], der omhandler købsbetinget deltagelse i konkurrencer og lignende.(1996-116/5-32)
Juridisk Årbog 1996, side 42
Sidst opdateret:
23. april 2004
Giv din vurdering af denne side