Gå til resume Gå til indhold

Oplysninger om ÅOP manglede i kredittilbud

Sag
Indskærpelse til udbyder af øjenkirurgiske behandlinger om overholdelse af reglerne i markedsføringslovens § 14 a om markedsføring af kreditaftaler.
Gå til indhold

En udbyder af øjenkirurgiske behandlinger tilbød i tilknytning til behandlingerne forskellige kreditmuligheder. Disse kreditmuligheder blev markedsført på den erhvervsdrivendes hjemmeside med oplysning om renten, etableringsafgiften og den månedlige faktureringsafgift.

Oplysningen om de årlige omkostninger i procent (ÅOP) blev imidlertid ikke givet i umiddelbar tilknytning til disse kreditoplysninger. De årlige omkostninger i procent fremgik alene af de generelle vilkår for finansieringsløsningerne, som der blev linket til i annoncen.

Forbrugerombudsmanden meddelte den erhvervsdrivende, at oplysningen om de årlige omkostninger i procent skulle gives i umiddelbar tilknytning til de øvrige kreditoplysninger.

Den erhvervsdrivende ændrede herefter hjemmesiden i overensstemmelse hermed, således at de årlige omkostninger i procent blev oplyst for hvert enkelt finansierings- og behandlingstilbud i umiddelbar tilknytning til de øvrige kreditoplysninger.

Forbrugerombudsmanden besluttede på denne baggrund at afslutte sagen med en indskærpelse af reglerne i markedsføringslovens § 14 a over for den erhvervsdrivende.

Sagsnummer:
10/07730
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   20. januar 2012
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: