Gå til resume Gå til indhold

Forskelsbehandling skal være sagligt begrundet

Sag

Det var i orden, at en indehaver af en online markedsplads pålagde en sælger at fremvise ægthedsdokumentation ved fremtidige salg på hjemmesiden.

Gå til indhold

Som udgangspunkt kan man selv vælge, hvem man vil indgå aftale med. Dermed kan man også stille krav til sine aftaleparter. Men hvis der stilles forskellige krav, forudsætter kravet om god markedsføringsskik, at der er en saglig begrundelse for forskelsbehandlingen.

Forbrugerombudsmanden modtog en henvendelse fra en sælger, som blev afkrævet dokumentation for ægtheden af sine varer ved fremtidige salg på en online markedsplads.

Indehaveren af hjemmesiden oplyste til Forbrugerombudsmanden,

  • at de havde fået flere henvendelser om, at sælgeren muligvis havde solgt kopivarer, 
  • at sælgeren på intet tidspunkt havde kunnet fremvise en kvittering fra en autoriseret forhandler, og 
  • at de havde fast praksis for at kræve fremtidig dokumentation fra sælgere, hvis varer der var opstået tvivl om.

Forbrugerombudsmanden fandt, at kravet om ægthedsdokumentation ved fremtidige salg på markedspladsen under disse omstændigheder var sagligt begrundet og kunne opretholdes.

Sagsnummer:
11104/5-231
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   3. juli 2007
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.