Gå til resume Gå til indhold

Aftale om vejhjælp må ikke automatisk fornys

Sag

Efter henvendelse fra Forbrugerombudsmanden ophørte et selskab med automatisk at forlænge sine kontrakter efter udløbet af uopsigelighedsperioden med en ny bindingsperiode. Forbrugerombudsmanden indskærpede, at det skulle fremstå helt tydeligt for forbrugerne, at det var frivilligt at indgå en ny aftale.

Gå til indhold

Sagen omhandlede et selskab, der bl.a. udbyder redningstjeneste.

Af abonnementsbetingelserne for privatabonnenter fremgik det umiddelbart, at abonnementet automatisk blev fornyet hvert år med tilhørende ny bindingsperiode.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det ikke kan aftales, at et løbende kontraktforhold - efter udløbet af uopsigelighedsperioden - automatisk forlænges med en ny uopsigelighedsperiode, jf. forbrugeraftalelovens § 25 og markedsføringslovens § 1.

Forbrugerombudsmanden rettede derfor i sagens anledning henvendelse til selskabet, der nu har ændret deres abonnementsbetingelser, således at abonnementerne fremover vil blive gjort klart opmærksomme på, at de skal indgå en ny aftale hvert år for fortsat at få hjælp, hvis bilen går i stykker.

Det fremgår således nu af selskabets abonnementsbetingelser, at et abonnement er tidsbegrænset, idet et abonnement er gældende for 12 måneder af gangen, hvorefter abonnementet automatisk ophører, medmindre det nytegnes ved fornyet betaling for den kommende 12 måneders abonnementsperiode.

Forbrugerombudsmanden har indskærpet overfor selskabet, at det er helt afgørende, at forbrugerne ved, hvad de binder sig til, og at forbrugerne ikke blot skal præsenteres for et girokort til betaling, når den nuværende aftale er ved at udløbe. Det skal kommunikeres klart og tydeligt, at det er frivilligt, om man ønsker at indgå en ny aftale med en ny bindingsperiode til følge.

(NB: Denne afgørelse er truffet, da forbrugeraftalelovens § 25, som den var formuleret ved lov nr. 451/2004, var gældende. Loven er senere ændret således, at aftaler om løbende levering af varer eller tjenesteydelser, der indgås eller forlænges efter den 1. januar 2010, som hovedregel kan opsiges med 1 måneds varsel, når der er gået 5 måneder efter, at aftalen blev indgået. Der er visse undtagelser til reglen. Læs mere om opsigelse og bindingsperioder under markedsføringsloven i praksis.)

Sagsnummer:
08/02906
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:  13. februar 2009
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Send Send
  • Del Del
  • RSS RSS
  • Abonnér Abonnér
 

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.

Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge forbrugerombudsmanden.dk til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Her kan du klage over spam til Forbrugerombudsmanden.
Erhvervsdrivende kan få en vurdering af, om et påtænkt markedsføringstiltag er lovligt.
Forbrugerombudsmanden modtager gerne henvendelser om ulovlig markedsføring. Læs mere om, hvordan du klager, og hvilke oplysninger vi har brug for.