Gå til resume Gå til indhold

Klage over vilkår i en aftale om fitness

Sag

Forbrugerombudsmanden bad et fitnessselskab om at rette markedsføringen ind i overensstemmelse med en kommende lovændring i forbrugeraftaleloven.

Gå til indhold

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over et aftalevilkår, der var formuleret således: ”PBS-kontrakter er fortløbende og skal opsiges skriftligt med en måneds varsel. Kontingentet er imidlertid altid løbende til den næste første plus en måned, eller minimum 12 måneder, hvis et sådant medlemskab er tegnet”.

Klager læste vilkåret således, at hun kunne opsige den 27. november med virkning fra den 1. december og betale for en løbende måned – december måned. Fitnessselskabet oplyste, at ”altid løbende til den næste første plus en måned”, betød at klager tidligst kunne opsige abonnementet fra 1. januar det følgende år og dertil betale for januar måned.

Forbrugerombudsmanden skrev til fitnessselskabet, at de måtte bære risikoen for den uklarhed, som fortolkningen af vilkåret medførte, idet aftalevilkåret skulle fortolkes på den for forbrugeren mindst indgribende måde.

Fitnessselskabet svarede Forbrugerombudsmanden, at de ville overveje at skrive 2 måneders opsigelse i deres vilkår.

Forbrugerombudsmanden bad fitnessselskabets om at rette markedsføringen ind i overensstemmelse med den kommende lovændring af forbrugeraftalelovens § 25, der indebærer, at forbrugeren som udgangspunkt skal kunne opsige en forbrugeraftale med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Sagsnummer:
08/08786
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   17. december 2009
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.