Gå til resume Gå til indhold

Mindstekrav til nyvognsgarantier

Sag

Forbrugerombudsmanden udtalte i relation til fortolkning af vedtagne mindstekrav til nyvogns-garantier, at udskiftning, reparation mv. af dele i henhold til en ydet garanti medførte en ny garanti-forpligtelse for de pågældende dele på samme vilkår og i samme tidsrum, som var gældende for produktet i dets helhed.

Gå til indhold

Via sin advokat anmodede en dansk bilimportør om en forhåndsbesked fra Forbrugerombudsmandens, jf. markedsføringslovens § 18 [nu § 25], om fortolkning og forståelse af punkt 5 i de mellem Forbrugerombudsmanden og De Danske Bilimportører vedtagne mindstekrav til nyvognsgarantier, jf. ovenfor punkt 2.4.1, hvorefter »garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler«.

Importøren gav udtryk for, at henvisningen i punkt. 5.1 til ”dansk rets almindelige regler” i de vedtagne mindstekrav indebar, at det fortsat gyldigt vil kunne bestemmes, »at ombytning eller reparation i henhold til ydede garantiforpligtelser ikke medfører nogen forlængelse af den oprindelige garantiperiode regnet fra bilens levering«.

Forbrugerombudsmanden henledte i den anledning  pmærksomheden på sine ”retningslinier for anvendelse af garantiudsagn i reklamer og aftalevilkår” af december 1987. Af retningsliniernes punkt VI fremgår: »For dele der er udskiftet eller repareret ifølge garantien, skal der ydes garanti på samme vilkår og i tilsvarende tidsrum som var gældende for produktet i dets  helhed«.

Endvidere henledte Forbrugerombudsmanden opmærksomheden på betænkning nr. 1403 afgivet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om gennemførelse af forbrugerkøbsdirektivet i dansk ret, side 148, om Forbrugerklagenævnets fortolkning af købelovens § 83.

Det var herefter Forbrugerombudsmandens opfattelse, at ombytning, udskiftning eller reparation af dele i henhold til en ydet garanti medfører en ny garantiforpligtelse for de pågældende dele på samme vilkår og i tilsvarende tidsrum, som var gældende for produktet i dets helhed.

Forbrugerombudsmanden gav endvidere udtryk for og støttede Forbrugerklagenævnet i, at reklamationsfristen i købelovens § 83 fortolkes således, at reparation som følge af forbrugerens oprindelige reklamation alene er underlagt den almindelige forældelsesregel i 1908- loven, og at reklamationsfristen i § 83 herudover fortolkes således, at der i tilfælde af omlevering tillige løber en ny 2-årig (fra 1. januar 2002) fristfra omleveringstidspunktet.

På baggrund heraf kunne Forbrugerombudsmanden ikke bekræfte den opfattelse, som bilimportøren i sin henvendelse til  Forbrugerombudsmanden gav udtryk for vedrørende fortolkningen af punkt 5.1 i de vedtagne mindstekrav til nyvognsgarantier.

Sagsnummer:
2002-521/5-227
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   17. marts 2004
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: