Gå til resume Gå til indhold

25 år mod råd og svamp

Sag

Forbrugerombudsmanden udtalte i en konkret sag, at erhvervsdrivendes brug og markedsføring af langvarige garantier på fx 10-25 år i almindelighed er betænkelig, idet disse ofte vil være indholdsløse på tidspunktet for forbrugernes udnyttelse heraf.

Gå til indhold

Forbrugerombudsmanden modtager jævnligt henvendelser fra forbrugere og erhvervsdrivende om anvendelse af meget langvarige garantier, eksempelvis garantier på 10-25 år eller endog "livsvarige" garantier.

For eksempel modtog Forbrugerombudsmanden en henvendelse fra en erhvervsdrivende, der ønskede at markedsføre et produkt med et garantibevis " 25 år mod råd og svamp ".

Forbrugerombudsmanden udtalte i den anledning, at han "i almindelighed er betænkelig ved, at en erhvervsdrivende markedsfører sig med lange garantier, når henses til, at disse ofte vil være indholdsløse på tidspunktet for forbrugernes udnyttelse heraf. Vi tænker her særligt på, at der ikke sjældent i virksomheder skiftes driftsforhold, ligesom de økonomiske konjunkturforhold og tidernes ugunst ofte vil indebære, at virksomheder slet ikke eksisterer på det tidspunkt, hvor garantien ønskes benyttet."

Forbrugerombudsmanden fandt dog ikke i den foreliggende sag grundlag for at gå ind i sagen, da der ikke var så væsentlige forbrugerinteresser involveret, at sagen burde optages til egentlig behandling.

Sagsnummer:
1995-322/5-14
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   23. april 2004
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: