En dansk bilimportør anmodede via sin advokat om en forhåndsbesked fra Forbrugerombudsmanden, jf. markedsføringslovens § 18 [nu § 25], om de garanti- og reklamationsbestemmelser, som importøren med udgangspunkt i de mellem De Danske Bilimportører og Forbrugerombudsmanden vedtagne mindstekrav til nyvognsgarantier var ved at udarbejde, måtte markedsføres med betegnelsen ”24 måneders nyvognsgaranti”.
Bilimportøren oplyste i den forbindelse, at bestemmelserne ville give kunderne mulighed for i en 2-årig periode efter leveringen at benytte ethvert benytte ethvert autoriseret værksted i Danmark og udlandet, og at bilerne i en 3-årig periode efter leveringen garanteres ikke at være behæftet med produktionsfejl for så vidt angår lakken, og at eventuelle indefra kommende gennemtæringsskader i en periode af 12 henholdsvis 6 år, vil blive udbedret på ethvert autoriseret værksted i Europa uden beregning af løn- eller materialeomkostninger.
Forbrugerombudsmanden bemærkede, at det følger af markedsføringslovens § 4 [nu § 12], at erhvervsdrivendes erklæringer om ydelser af garantier eller lignende over for forbrugere kun må anvendes, såfremt erklæringen giver forbrugeren en væsentlig bedre retsstilling end den, modtageren har efter lovgivningen. Det fremgik af forarbejderne til markedsføringsloven med senere ændringer, at markedsføringslovens § 4 [nu § 12] skal fortolkes således, at garantierklæringer kun må anvendes, hvis der er tale om virkelig reelle forbedringer for modtageren, og at der i denne forbindelse skal tages hensyn til erklæringen som helhed.
Forbrugerombudsmanden fandt herefter, at en garantierklæring, både i almindelighed og især, hvis den anvendes som salgsargument og konkurrenceparameter, skal indeholde virkelig reelle og substantielle forbedringer for modtageren. Det påtænkte tiltag var vel en formel forbedring af købelovens udgangspunkt om, at køberen skal holde sig til sit hjemmelsland, men forbedringen var substantielt uvæsentlig. En købers eventuelle påberåbelse af bestemmelsen ville alene indebære nogle omposteringer og justeringer fra garantigiver, men indholdsmæssigt ville forbrugeren ikke blive bedre stillet end det, han har krav på efter købeloven.
Forbrugerombudsmanden anerkendte ligeledes, at den 3-årige lakgaranti og afhjælpningsperioden på 6 henholdsvis 12 år, ligger udover den beskyttelsespræceptive 2-årige reklamationsret i købeloven, men fandt, at den ydede lak- og gennemtæringsgaranti således var mere formel end reel og i en større sammenhæng uvæsentlig.
Ud fra en overordnet og indholdsmæssig helhedsbetragtning indebar de påtænkte tiltag således ikke en virkelig reel forbedring for modtageren, men forbedrede kun på få og mindre væsentlige områder køberens retsstilling i forhold til lovgivningens regler. Forbrugerombudsmanden fandt derfor ikke, at bilimportørens garanti- og reklamationsbestemmelser i medfør af markedsføringslovens § 4 [nu § 12] kunne benævnes Garantibestemmelser”.
Sidst opdateret:
17. marts 2004