Efter at det i DR’s forbrugerprogram ”Kontant” blev omtalt, at flere producenter af hårde hvidevarer benyttede sig af forhandlerpræmiering, rettede Forbrugerombudsmanden i 2003 henvendelse til i alt 18 producenter, importører eller forhandlerkæder af hårde hvidevarer samt disses organisation FEHA med henblik på en afklaring af problemets omfang og karakter.
Undersøgelsen viste, at 3 ud af 18 benyttede sig af forhandlerpræmiering, som bestod i mulighed for at vinde fotoudstyr, stereoanlæg, rejsegavekort og weekendophold afhængig af og varierende med det af forhandleren indkøbte og videresolgte produktkvantum. På Forbrugerombudsmandens foranledning afgav de pågældende tilsagn, jf. markedsføringslovens § 16 stk. 2, [nu § 23, stk. 2] om at ophøre hermed.
Samtidig oplyste FEHA, at foreningen havde henstillet til sine medlemsvirksomheder, at de undlod at anvende forhandlerpræmiering i strid med markedsføringslovens regler. (2003 -11124/5-1)
Sidst opdateret:
13. juni 2006
Giv din vurdering af denne side