Gå til resume Gå til indhold

Ulovlig konkurrence mellem detailhandlere

Sag

En supermarkedskæde iværksatte en konkurrence mellem kædens detailhandlere. For hver købt vareenhed af et bestemt produkt deltog detailhandleren med én vinderchance i konkurrencen. Forbrugerombudsmanden fandt, at der var tale om ulovlig forhandlerpræmiering i strid med markedsføringslovens § 1.

Gå til indhold

En større supermarkedskæde reklamerede i sommeren 1998 i et blad til kædens detailhandlere med deltagelse i en konkurrence om en bil til en værdi af 111.000 kr.

Konkurrencen var i samarbejde med en større slikproducent tilrettelagt således, at den enkelte detailhandler for hver købt vareenhed af den pågældende slikproducents udvalgte varenumre deltog med én vinderchance.

Forbrugerombudsmanden skrev til både supermarkedskæden og slikproducenten og oplyste, at den konkrete kampagne indebar ulovlig forhandlerpræmiering i strid med markedsføringslovens § 1, idet kampagnen var egnet til at have uheldig indflydelse på kundebetjening og vejledning og på længere sigt måtte antages at virke prisfordyrende, konkurrenceforvridende og prisslørende.

Under henvisning til markedsføringslovens § 16, stk. 2 [nu §23, stk. 2], anmodede Forbrugerombudsmanden såvel supermarkedskæden som slikproducenten om at afgive tilsagn om at ophøre med kampagnen, herunder hjemkalde alt markedsføringsmateriale vedrørende kampagnen og underrette alle supermarkedskædens forhandlere om, at kampagnen var stoppet.

Forbrugerombudsmanden modtog de nævnte tilsagn og foretog sig på denne baggrund ikke yderligere i sagen. (1998-521/5-92) Juridisk Årbog 1998, side 47

Sagsnummer:
1998-521/5-92
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   12. maj 2004
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: