Gå til resume Gå til indhold

Mælkedrikreklame

Sag

I en reklame for en mælkedrik forsøger tre letpåklædte unge kvinder at skubbe en bil i gang. Forbrugerombudsmanden udtalte, at sådan som mode- og mediebilledet er udviklet, vil Forbrugerombudsmanden næppe kunne få medhold i en påstand om, at reklamerne strider mod god markedsføringsskik.

Gå til indhold

Når Forbrugerombudsmanden vurderer, hvad der efter hans opfattelse er god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens §1, foretager han vurderingen ud fra, hvordan samfundet er i dag. Forbrugerombudsmanden tager således højde for samfundsudviklingen. Det betyder, at det som var i strid med god markedsføringsskik for ti år siden, måske ikke er det i dag.

Fx må Forbrugerombudsmanden - m.h.t. en del reklamer, hvor sex og vold indgår – erkende, at sådan som mode- og mediebilledet er udviklet, vil Forbrugerombudsmanden næppe i dag i Sø- og Handelsretten kunne få medhold i en påstand om, at reklamerne strider mod god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens §1. Dette har Forbrugerombudsmanden meddelt i forbindelse med afslutningen af flere sager i den senere tid.

Det gælder bl.a. en reklame for en mælkedrik, hvor tre let påklædte unge kvinder forsøger at skubbe en bil i gang.

Det gælder også reklamen for en energidrik med alkohol, hvor man ser en nøgen kvindetorso, der står med en flaske, og hvor drikken sprøjter op imellem kvindens bryster.

I en reklame for en skobutik fandt Forbrugerombudsmanden derimod, at der forelå en overtrædelse af god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1 og af Forbrugerombudsmandens retningslinerne for kønsdiskriminerende reklame. I reklamerne så man en nøgen dame - iført et par slørede støvler – dels bagfra mens hun pudsede et vindue, dels liggende mens hun videofilmede sig selv i skridtet samtidig med, at filmen blev vist på et tv.

Fra Forbrugerjura 2003 

Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   19. maj 2004
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: