Gå til resume Gå til indhold

Engelske brugsanvisninger til lampe og skab

Sag

Forbrugerombudsmanden fandt ikke, at en brugsanvisning på engelsk var tilstrækkelig, når forbrugeren skulle samle en lampe, fordi misforståelser kunne medføre farlige egenskaber hos lampen. Tilsvarende gjorde sig ikke gældende i forhold til en brugsanvisning til samlingen af et skab.

Gå til indhold

Den ene sag vedrørte en engelsksproget brugsanvisning til en standerlampe. Anvisningen indeholdt i form af en tegning med tilhørende engelsk tekst nærmere instruktion vedrørende samling af lampen.

Da teksten var nødvendig for forståelse af tegningen, og da der var tale om oplysninger, som var vigtige for at undgå farlige egenskaber ved varen, fandt Forbrugerombudsmanden, at der ved salg af lampen skulle udleveres brugsvejledning på dansk.

Den anden sag vedrørte en engelsksproget brugsanvisning til et skab. I anvisningen var det ved hjælp af en tegning uden tekst vist, hvorledes møblet skulle samles.

Da samlingen af møblet kunne foretages alene ud fra tegningen, og da teksten i brugsanvisningen ikke i øvrigt indeholdt oplysninger af betydning for køberens bedømmelse af varen, fandt Forbrugerombudsmanden det ikke nødvendigt, at brugsanvisningen blev oversat til dansk.

Sagsnummer:
1991-65/5-13 og 1991-67/5-1
 
Lovgrundlag:
markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   5. juli 2005
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: