Gå til resume Gå til indhold

Vennehvervning og personligt adresserede breve til kommende konfirmander

Sag

En butik fik skoleelever til at indsamle navne på kommende konfirmanders navne mod gavekort som belønning og sendte efterfølgende markedsføringsmateriale ud til de unge. Forbrugerombudsmanden udtalte, at markedsføringsformen ville kunne blive anset for at være i strid med markedsføringslovens § 1 og § 8, stk. 1.

Gå til indhold

En butik fik skoleelever til at indsamle navne på kommende konfirmanders navne mod gavekort som belønning. Efterfølgende sendte butikken markedsføringsmateriale og invitationer til konfirmandaften ud til de unge.

Vennehvervning består i, at erhvervsdrivende opfordrer kunder til blandt venner og bekendte at hverve nye kunder til butikken mod betaling for indsatsen i form af varer, der oftest karakteriseres som ”gaver” eller andet vederlag. Erhvervsdrivende må som udgangspunkt ikke benytte børn og unge i salgs- og markedsføringsøjemed, herunder til vennehvervning, da fremgangsmåden kan bruges til at udnytte børn og unges loyalitetsfølelse.

Endvidere må personligt adresserede reklamebreve til børn og unge som udgangspunkt ikke sendes ud, medmindre forældrenes samtykke er indhentet forinden. Årsagen er, at børn og unge ofte ikke kan gennemskue det erhvervsmæssige formål med personligt adresserede reklamebreve. Der er således risiko for, at reklamebrevet bliver tillagt en mere positiv værdi, fordi henvendelsen er rettet specielt til barnet.

Forbrugerombudsmanden skrev derfor til butikken, at markedsføringsformen ville kunne blive anset for at være i strid med markedsføringslovens § 1 om god skik og § 8, stk. 1, da markedsføringen var rettet mod børn og unge.

Butikken svarede Forbrugerombudsmanden, at markedsføringskonceptet var en enkeltstående begivenhed, der ikke vil blive gentaget i fremtiden.

Sagsnummer:
08/04581
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   1. april 2009
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: