Sprogrejser markedsført via vennehvervning

Hos et sprogrejse-selskab var det muligt for børn og unge efter en sprogrejse at blive pr-studenter, hvilket bl.a. indebar aktiviteter som at dele brochurer ud, sætte plakater op, holde foredrag og hverve nye rejsende blandt andre børn og unge.

Til gengæld for deres arbejde fik de point, der kunne omsættes til forskellige produkter, som kunne have deres interesse.

Men at bruge unge til salgsaktiviteter af denne type går ikke. Man må ikke opfordre børn og unge til at hverve kunder blandt venner og bekendte, da denne fremgangsmåde kan bruges til at udnytte børn og unges loyalitetsfølelse.

Forbrugerombudsmanden skrev derfor til selskabet, at markedsføringsformen ville kunne blive anset for at være i strid med markedsføringslovens § 1 om god skik og § 8, stk. 1, da markedsføringen var rettet mod børn og unge.

Selskabet svarede Forbrugerombudsmanden, at de ophørte med at anvende vennehvervning i deres markedsføring på det tidspunkt, hvor de blev opmærksomme på problemet.

Baggrund for sagen

Forbrugerombudsmanden blev gennem en avisartikel opmærksom på, at sprogrejse-selskabet benyttede sig af vennehvervning i deres markedsføring.

Vennehvervning består i, at erhvervsdrivende opfordrer kunder til blandt venner og bekendte at hverve nye kunder mod betaling for indsatsen i form af varer, der oftest karakteriseres som ”gaver” eller andet vederlag.

Det følger af Forbrugerombudsmandens vejledning ”Børn, unge og markedsføring”, at erhvervsdrivende som udgangspunkt ikke må benytte børn og unge i salgs- og markedsføringsøjemed, herunder som salgskanal fx ved brug af børn og unge til vennehvervning.

Der kan nemlig være tale om en urimelig fremgangsmåde, som bygger på at udnytte børn og unges godtroenhed og loyalitet.