Gå til resume Gå til indhold

Reklamer på skolefrugt

Sag

Forbrugerombudsmanden fandt i en sag om klistermærker på skolefrugt, at markedsføring ikke hører hjemme i skoler, i daginstitutioner og lignende steder, hvor unge færdes i dagligdagen.

Gå til indhold

Forbrugerombudsmanden blev i august 2004 opmærksom på, at der kørte en kampagne for skolefrugt, hvor der på frugten var tilsat klistermærker fra Cartoon Networks. 

Forbrugerombudsmanden mener, at markedsføring ikke hører hjemme i skoler, i daginstitutioner og lignende steder, hvor unge færdes i dagligdagen. Børn og unge er nemt påvirkelige, de mangler erfaring og kritisk sans, og derfor skal virksomheder ikke ensidigt plante reklamer i skolen eller i daginstitutioner.

Derfor bad Forbrugerombudsmanden virksomhederne bag skolefrugt om at fjerne reklamen.

Virksomhederne bag skolefrugt-ordningen har nu fjernet reklameklistermærkerne fra frugten.

Forbrugerombudsmanden håber, at landets skolebørn fortsat vil spise frisk frugt hver dag - også uden reklamer.

Forbrugerombudsmanden håber, at også andre virksomheder er opmærksomme på, at der faktisk er regler omkring markedsføring på skoler og i daginstitutioner i Forbrugerombudsmandens vejledning "Børn, Unge og Markedsføring".

Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Branche:
Skoler og dagsinstitutioner
 
Sidst opdateret:   5. november 2004
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: