Gå til resume Gå til indhold

Arla stod bag ØkoMælk uden angivelse

Sag

Forbrugerombudsmanden fandt i en sag, om ØkoMælk uden angivelse på emballagen af, at Arla Foods stod bag produktet, at den benyttede fremgangsmåde var i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1 [nu § 3, stk. 1], og at Arlas adfærd var svært forenelig med god markedsføringsskik, jf. § 1.

Gå til indhold

Arla Foods fortsatte efter køb af mejeriet ØkoMælk med at sælge mejeriets mælk i ØkoMælk kartoner uden at angive, at Arla Foods havde overtaget ØkoMælk.

Fødevareområdet er først og fremmest reguleret i fødevarelovgivningen. Bestemmelserne om markedsføring og mærkning af fødevarer vedrører især forhold om varernes egenskaber.

Spørgsmålet om korrekt og fyldestgørende information i markedsføringssituationen over for forbrugere og konkurrenter kan efter omstændighederne vurderes efter den generelle markedsføringslovs regler.

Forbrugerombudsmanden fandt, at den af Arla Food benyttede fremgangsmåde var i strid med § 2, stk. 1 [nu § 3, stk. 1], i markedsføringsloven.

Mange forbrugere føler - i en situation, hvor Arlas markedsandel stærkt nærmer sig de 100 %, og hvor beretninger om Arlas adfærd på markedet jævnligt optager medierne - behov for at støtte de få tilbageværende fritstående virksomheder. Derfor er salg af mælk i ØkoMælk kartoner, uden at angive at Arla Foods amba står bag, egnet til at påvirke efterspørgslen efter ØkoMælk produkter – til fordel for Arla, men til skade for konkurrenterne, og vildledende over for forbrugerne.

Arlas adfærd forekommer svært forenelig med den etiske fordring, der ligger i begrebet god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1.

Sagsnummer:
2003-1120/5-157
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   24. maj 2004
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: