Gå til resume Gå til indhold

Tilbød elever gratis skirejser for salgsarbejde

Sag

Brug af børn og unge til vennehvervning ved salg af skirejser anset som urimelig fremgangsmåde i strid med markedsføringsloven.

Gå til indhold

Forbrugerombudsmanden blev opmærksom på en artikel på DR’s hjemmeside, der omhandlede rejseselskabers brug af børn og unge til at sælge skirejser til deres skolekammerater på gymnasier og handelsskoler.

På denne baggrund skrev Forbrugerombudsmanden et brev til brancheorganisationerne Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsearrangører i Danmark. Heri bad Forbrugerombudsmanden dem om på deres medlemmers vegne at bekræfte, at deres medlemmer ikke benytter, eller ikke længere vil benytte sig af vennehvervning blandt unge under 18 år i markedsføringen.

Endvidere skrev Forbrugerombudsmanden til et rejseselskab, der som det eneste selskab konkret havde udtalt sig i artiklen.

Hos rejseselskabet var det muligt for elevrepræsentanter at blive belønnet med en gratis rejse, hvis de kunne få et vist antal af deres skolekammerater med på turen.

Forbrugerombudsmanden skrev til rejseselskabet, at den anførte markedsføringsform ville kunne blive anset for at være i strid med markedsføringslovens § 1 om god skik og § 8, stk. 1, da markedsføringen var rettet mod børn og unge.

Rejseselskabet afgav et tilsagn over for Forbrugerombudsmanden om ikke fremover at benytte elever på skoler/gymnasier i markedsføringen af selskabets rejser, herunder tildele dem gratis skirejser som belønning for salgsarbejde eller andre former for vennehvervning.

Det følger af Forbrugerombudsmandens vejledning, ”Børn, unge og markedsføring”, at erhvervsdrivende som udgangspunkt ikke må benytte børn og unge i salgs- og markedsføringsøjemed, herunder som salgskanal fx ved brug af børn og unge til vennehvervning. Der kan nemlig være tale om en urimelig fremgangsmåde, som bygger på at udnytte børn og unges godtroenhed og loyalitet.

Sagsnummer:
08/05127
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   17. december 2009
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: