Gå til resume Gå til indhold

Alkohol som blikfang over for børn og unge

Sag

Unge kunne på en internetportal følge med i festarrangementer på forskellige diskoteker og barer i hele landet. Forbrugerombudsmanden indskærpede over for selskabet bag portalen, at det ikke er tilladt at reklamere for alkohol til børn og unge under 18 år.

Gå til indhold

Forbrugerombudsmanden modtog i oktober 2008 en anmeldelse vedrørende en internetportal, hvor unge mennesker bl.a. kan følge med i, hvilke festarrangementer, der afholdes på forskellige diskoteker og barer i hele landet.

Anmeldelsen gik på, at der på hjemmesiden i massivt omfang blev reklameret for alkohol til børn og unge under 18 år.

Alkoholmarkedsføringen fandt bl.a. sted i forbindelse med de forskellige diskotekers annoncering for festarrangementer. Således kunne man i vidt omfang se reklame for forskellige spiritusmærker, ligesom der blev opfordret til druk i annoncerne.

For at kunne oprette en profil på fest-portalen skal man være 16 år. Der blev imidlertid ikke på hjemmesiden skelet til, hvor gamle brugerne var, idet der i massivt omfang blev reklameret for alkohol, uanset hvilken profil der loggede sig ind på portalen.

Forbrugerombudsmanden rettede henvendelse til selskabet bag fest-portalen og indskærpede reglerne, idet det ikke er tilladt at reklamere for alkohol til børn og unge under 18 år efter markedsføringslovens § 8, stk. 2.

Selskabet har efterfølgende efterlevet Forbrugerombudsmandens krav om at foretage en diffentiering på hjemmesiden, således at der ikke reklameres med alkohol i den markedsføring (annoncer, flyers mv.), der vises til personer, der logger sig ind med en profil under 18 år.

Sagsnummer:
08/08015
 
Lovgrundlag:
Markedsføringsloven
 
Sidst opdateret:   30. marts 2009
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.