Gå til resume Gå til indhold

Produktoplysninger/Produktangivelser

Underside

En erhvervsdrivendes oplysninger om produktet skal være korrekte og fyldestgørende. Angivelsernes rigtighed skal kunne dokumenteres.

Gå til indhold

Erhvervsdrivende må ikke markedsføre sig med at noget er gratis, hvis det ikke er tilfældet, eller give udtryk for en større gevinst end der reelt er tale om. Se fx sag om markedsføring af præmieobligationer.

Sager om vildledende produktoplysninger/produktangivelser på teleområdet

Kunden må ikke være i tvivl om, hvorvidt det er en forudsætning for køb af mobiltelefon, at vedkommende også tegner et abonnement. Dette har væsentlig betydning for forbrugerens vurdering af tilbuddet.

Det må på samme måde oplyses, hvis der er begrænsninger i mobiltelefonens anvendelse i form af operatørlås (SIM-lock).

En internetudbyder tilbød internetadgang med høj hastighed, mulighed for at være online 24 timer i døgnet, ingen minuttakst og fri trafik (ubegrænset download), alt sammen til en fast abonnementspris på 395 kr. pr. måned.

Det viste sig ved nærlæsning af aftalevilkårene, at internetadgangen ikke var helt så fri, som der blev givet indtryk af i markedsføringen. Der forelå derfor en vildledende markedsføring, da der ikke var overensstemmelse mellem det produkt, der blev tilbudt, og det produkt man rent faktisk fik. Læs mere om sagen.

Læs også Forbrugerombudsmandens retningslinier om god skik på teleområdet.

Sag om markedsføring af el-pærer

Det må anses for almindeligt veldokumenteret, at energisparepærer i energiklasse A har et markant mindre kilowattforbrug end traditionelle glødepærer, og at den dyrere anskaffelsespris for energisparepærer på længere sigt opvejes af et mindre elforbrug, og at den samlede besparelse for forbrugerne derfor er reel.
 
Forbrugerombudsmanden fandt derfor som udgangspunkt ikke, at det ville være vildledende og dermed i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 1, at annoncere med en besparelse. Forbrugerombudsmanden bemærkede dog i den konkrete sag, at den grafiske fremstilling burde præciseres på flere punkter herunder med oplysning om forudsætningerne for den grafiske fremstilling.
 
Forbrugerombudsmanden fandt ikke, at en sammenligninger mellem A-pærer og almindelige glødepærer, hvor A-pærerne fremhæves på glødepærernes bekostning og med en heri indbygget misrekommandering af sidstnævnte, var utilbørlig og dermed i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 2, da sammenligningen måtte anses for korrekt.
 
Læs om sagen her.

Angivelse af frimærkepakkes værdi

Det er vildledende efter markedsføringslovens § 3, stk. 1, at angive besparelser udregnet ved at sammenholde den samlede katalogværdi med pakkens pris samt at oplyse den samlede katalogværdi for usorterede frimærker.

Af markedsføringsmaterialet fremgik frimærkernes samlede katalogværdi, som var væsentlig højere end pakkens pris, ligesom der var angivet besparelser, rabatter mv. udregnet ved at sammenholde frimærkernes samlede katalogværdi med frimærkepakkens pris. Den samlede katalogværdi blev udregnet ved, at den erhvervsdrivende fastsatte alle de usorterede frimærkers katalogværdi til mindstenoteringen, som er 1 kr. pr. frimærke. Pakkerne indeholdt således flere tusinde frimærker, der reelt var nærmest værdiløse, men havde en anseelig samlet katalogværdi.

Sø- & Handelsretten gav i dom af 6. marts 2000 Forbrugerombudsmanden medhold i sagen. Læs nærmere om dommen (Nordisk frimærkesag).

Sidst opdateret:   12. oktober 2009
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.