Læs Forbrugerombudsmandens retningslinjer om prismarkedsføring.
Indhold:
Sammenligning med egne priser
Salgsfremmende udtryk m.v.
Sammenligning med andres priser
Andre krav
Dokumentationskrav
Sammenligning med egen "normalpris" (fx før/nu, nedsat, rabat, spar m.v.)
Det bør fremgå, at det er forretningens egen normalpris, der sammenlignes med. Forretningen skal kunne dokumentere, at nøjagtig samme vare gennem længere tid umiddelbart forud for nedsættelsen har været solgt eller udbudt til salg i forretningen til den angivne normalpris. ”Længere tid” defineres som minimum 6 uger, dog gælder for dagligvarer og sæsonvarer et minimum på 4 uger.
Når en vares pris sammenlignes med egen normalpris, må den nedsatte pris kun gælde i en kort periode. I modsat fald vil den sidstnævnte pris blive en ny normalpris. En ”kort periode” defineres i de nye retningslinjer for prismarkedsføring som udgangspunkt som en periode på højst 2 uger. For dagligvarer og sæsonvarer er det som udgangspunkt højst 1 uge.
Udsalg
Udtrykket "udsalg" må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er tale om varer, som umiddelbart forud for udsalget var udbudt til salg til en højere pris i forretningen. Hvis den erhvervsdrivende bruger ordet ”udsalg”, må den erhvervsdrivende ikke tilføre nye varer til udsalget. Den erhvervsdrivende må heller ikke tilføre nye varer til sin forretning for umiddelbart derefter at sælge varerne under betegnelsen ”udsalg”. Hvis den erhvervsdrivende i forbindelse med brugen af udtrykket ”udsalg” sammenligner med egen normalpris, gælder i øvrigt reglerne ovenfor om sådanne sammenligninger.
Ophørsudsalg
Der må ikke tilføres nye varer til et ophørsudsalg. Varer, som man har bestilt hjem før ophørsudsalget begyndte, og som man er forpligtet til at betale for, må dog sælges under ophørsudsalget.
2. sortering
Priser på 1. og 2. sortering må gerne sammenlignes, hvis det klart fremgår, at der er denne forskel i kvalitet. Udtryk som "før - nu" må ikke anvendes i denne sammenhæng.
Fabrikssalg, fabrikspris, engros-priser, engros-salg o. lign.
Disse udtryk må kun bruges, hvis forbrugeren ikke skal betale mere, end hvad detailhandleren normalt skal betale for varen.
Tilbud, kun, chokpris, "man tror at det er løgn" osv.
Selv om det ikke i forbindelse med disse udtryk angives, at prisen for varen normalt er højere, giver de indtryk af, at der er tale om et særligt fordelagtigt køb. Disse udtryk må derfor ikke anvendes, hvis de er uden reelt indhold. Hvis der i forbindelse med udtrykkene direkte eller indirekte angives en normalpris, gælder reglerne ovenfor om sådanne sammenligninger.
Hvis der er begrænsninger i et tilbud, skal det angives. Læs sag om dynetilbud, "frit valg 50 kr.".
Gratis
Ordet "gratis" må kun anvendes, hvis den erhvervsdrivende ikke opkræver andre udgifter end de udgifter, der er forbundet med at reagere på markedsføringen, samt afhentning eller levering af produktet.
Fast indbytningspris
Tilbud om et forud fastsat beløb for en ubeset, brugt vare, der tages i bytte kan være prisslørende. I sådanne tilfælde må faste indbytningspriser som regel ikke anvendes.
Formkrav ved "ugens tilbud" "særtilbud" el. lign.
Det skal klart fremgå, hvornår tilbudet ophører eller eventuelt, at tilbudet kun gælder, så længe de pågældende varer og tjenesteydelser er til rådighed. Gælder tilbudet endnu ikke på annonceringstidspunktet, skal det oplyses, hvornår perioden for den særlige pris begynder.
Egen pris sammenlignet med andres normalpris for samme vare
Det skal fremgå af annoncen, når en pris sammenlignes med andres normalpris. Ellers kan man tro, at den erhvervsdrivende sammenligner med sin egen "før-pris".
Ved en sammenligning med andres normalpris skal forretningen kunne dokumentere, at et repræsentativt udsnit af de forretninger, som det er rimeligt og relevant at sammenligne sig med, sælger varen eller tjenesteydelsen til den angivne normalpris.
De varer eller tjenesteydelser, der sammenlignes med, skal være af samme art og kvalitet og sælges på i det væsentlige samme vilkår.
Ved en sammenligning med konkurrenternes normalpris, skal den angivne normalpris være korrekt på annonceringstidspunktet. Selvom priserne, der sammenlignes, ikke er korrekte på annonceringstidspunktet, er det dog tilstrækkeligt, hvis priserne, der sammenlignes, er indhentet samtidig, og det tydeligt oplyses i annoncen, hvornår priserne er indhentet.
Sammenligning med en markedspris og normalpris
Det skal dokumenteres, at varen sælges til den angivne markedspris på et repræsentativt udsnit af den del af markedet, det er rimeligt og relevant at sammenligne sig med.
"Markedspris" må ikke anvendes om den gennemsnitlige pris på markedet. Hvis en erhvervsdrivende vil sammenligne sin pris med en gennemsnitspris, er det dette udtryk, der skal anvendes i annoncen.
Læs også:
Sag om vildledende prisangivelser.
Sammenligning med en vejledende pris
Der må kun sammenlignes med en vejledende pris, hvis det kan dokumenteres, at varen eller tjenesteydelsen på annonceringstidspunktet sælges til den vejledende pris.
Generelle udsagn om prisbillighed. Sammenligning med andre forretningers prisniveau
Udsagn om, at forretningen generelt er "billig", skal kunne dokumenteres. Udsagn som fx "Vi er billigere" (eller ”billigst”) skal opfattes som absolut, således at billigheden gælder alle varer, og sammenligningen gælder et repræsentativt udsnit af de forretninger, det er rimeligt og relevant at sammenligne sig med.
Prisgarantier
Løftet i en prisgaranti skal være reelt: Garantien må ikke indeholde begrænsninger, som gør den illusorisk, og den må ikke anvendes om varer, der kun sælges af den pågældende forretning selv.
Kravene til forbrugerens dokumentation for en lavere pris andre steder må ikke være for strenge.
Kan forbrugeren sandsynliggøre – fx ved en annonce - at varen kan købes billigere i en anden forretning, og at garantibetingelserne i øvrigt er opfyldt, skal forretningen som udgangspunkt indfri sit garantitilsagn.
Alle betingelser og begrænsninger, der opstilles for retten til at gøre garantien gældende, skal fremgå klart af enhver form for markedsføring af garantien - også annoncer.
Den erhvervsdrivende skal i øvrigt bestræbe sig på at holde sine priser blandt de laveste på markedet, idet ordet prisgaranti signalerer dette. Hvis det påvises, at et produkt sælges billigere et andet sted, skal den erhvervsdrivende derfor generelt nedsætte prisen for produktet til den lavere pris.
Slagtilbud, begrænset vareudbud / antal varer
Er der tale om en begrænset mængde varer i forhold til den efterspørgsel, der må forventes, skal der tages et forbehold, der fremgår klart af tilbudsmaterialet.
Man må ikke annoncere med tilbud på en vare, hvis man ikke har sikret sig en relevant leveringsaftale inden annonceringen. Man må heller ikke sælge tilbudsvarerne, inden tilbudsperiodens begyndelse.
Læs også sag om dagligvarebutik, som ikke solgte tilbud fra tilbudsavis.
Billede og tekst
Hvis man afbilder en vare, skal billede og tekst som udgangspunkt svare til hinanden. Der må fx ikke være tvivl om, hvor meget af det afbildede der er omfattet af tilbudet /den angivne pris. Læs også sag om afbildning af stereoanlæg.
Ansvar for reklamebureauer, udgivere og redaktører
Ud over forretningen, der bestiller eller indrykker en annonce, kan også reklamebureauer, udgivere og redaktører være ansvarlige for annoncens indhold.
Brug af privatpersoners udsagn i markedsføringen
Hvis en forretning bruger en privatpersons udtalelse i sin markedsføring, vil man være ansvarlig, hvis udtalelsen viser sig at være urigtig eller vildledende. Forretningen skal indhente personens tilladelse til at bruge udtalelsen og et evt. billede i salgsøjemed.
Kundeklubber, bonusprogrammer m.v.
Se om prisgennemsigtighed i de nordiske forbrugerombudsmænds vejledning "Loyalitetsprogrammer i markedsføringen".
De udsagn, der anvendes i prismarkedsføring, skal kunne dokumenteres. Det fremgår af markedsføringslovens § 3, stk. 3.
Der stilles ikke krav til dokumentation af generelle slogans.
Læs:
Sag om dokumentation ved sammenlignende prisudsagn
Sag om "Alting koster det halve"