Den erhvervsdrivende skal, første gang han retter henvendelse med henblik på reklamering til en fysisk person, tydeligt og på en forståelig måde oplyse om retten til at frabede sig direkte henvendelser fra den erhvervsdrivende.
Det vil ikke være tilstrækkeligt, at oplysningen gives i den erhvervsdrivendes almindelige forretningsbetingelser, som udleveres til modtageren.
Den erhvervsdrivende skal samtidig give personen en nem adgang til at frabede sig direkte markedsføring. Ifølge Forbrugerombudsmanden kan dette ske ved at den erhvervsdrivende giver adgang til at framelde sig via den erhvervsdrivendes hjemmeside eller via e-mail.
Den erhvervsdrivende bør endvidere formulere oplysningen så klart og præcist, at forbrugeren ikke får det indtryk, at der er indgået en aftale, hvis han ikke reagerer.
Sidst opdateret:
24. april 2006
Giv din vurdering af denne side