1. Reklamebeskyttelse
2. Reklamebeskyttelse af erhvervsdrivende
3. Reklamebeskyttelse af personer
4. Telefoniske henvendelser til forbrugere
5. Bladindstik
6. Løbende kundeforhold
Kuvertfyld - dvs. en reklame, der vedlægges fx en kontoudskrift - er også omfattet af bestemmelsen.. Derimod er adresseløse forsendelser, tilbudsaviser, tv-reklamer og lignende, der sendes til en ubestemt kreds af mulige aftagere, ikke omfattet af bestemmelsen.
Hvem er beskyttet
Bestemmelsen beskytter alene fysiske personer, dvs. forbrugere samt erhvervsdrivende personer. Ved erhvervsdrivende personer forstås, personer som driver en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab (flere personer). Derimod er juridiske personer, som f.eks. aktie- og anpartsselskaber, ikke beskyttet af bestemmelsen.
Der findes muligheder for reklamebeskyttelse for både erhvervsdrivende og forbrugere, som en erhvervsdrivende skal være opmærksom på og respektere.
En erhvervsdrivende, der ikke ønsker reklamehenvendelser, kan få sin virksomhed noteret på CVR-registeret.
I praksis fungerer det således, at hvis en erhvervsdrivende, der sælger bageforme, anmoder CVR om oplysninger på alle bagerier i København, vil det fremgå af den liste, der bliver udleveret, hvilke virksomheder, der er reklamebeskyttet og derfor ikke må kontaktes.
"Reklamehenvendelser" omfatter alle henvendelser af kommerciel karakter, dvs. telefoniske henvendelser, elektroniske henvendelser mv.
Erhvervsdrivende, der ønsker denne beskyttelse, bør oplyse på egen hjemmeside, at de er beskyttet mod reklamehenvendelser
Hvis en erhvervsdrivende har modtaget oplysninger om reklamebeskyttede virksomheder via CVR, og disse oplysninger efterfølgende bruges til reklamehenvendelser, kan den erhvervsdrivende straffes med bøde.
Læs mere:
På CVRs hjemmeside kan man læse mere om reklamebeskyttelse og videregivelse af oplysninger.
Læs også § 19 i CVR-loven (www.retsinfo.dk), der regulerer virksomheders beskyttelse mod reklamehenvendelser.
En erhvervsdrivende må som udgangspunkt godt sende breve og adresserede reklamer uanmodet til fysiske personer.
Fysiske personer kan imidlertid frabede sig direkte henvendelser fra den erhvervsdrivende. Det kan gøres ved at meddele den erhvervsdrivende dette, ved at meddele det til CPR-registret i bopælskommunen eller telefonisk til Borgerservice, at man ikke ønsker adresserede reklamer.
CPR udarbejder hvert kvartal en liste over de personer, der har frabedt sig direkte markedsføring. Listen kaldes også »Robinsonlisten«.
Den erhvervsdrivende må ikke kræve betaling for at modtage eller notere, at en person frabeder sig direkte markedsføring, eller at en anmodning om at modtage direkte markedsføring tilbagekaldes.
De erhvervsdrivende, der ønsker at rette direkte henvendelse til personer med henblik på at reklamere, må forinden konsultere »Robinsonlisten«. Hvis personen figurerer på listen, må den erhvervsdrivende ikke rette uanmodet henvendelse til den pågældende, se også afsnittet om løbende kundeforhold.
Læs sag, hvor en henvendelse til en person på Robinsonlisten af Forbrugerombudsmanden blev opfattet som markedsføring.
Efter lov om visse forbrugeraftaler § 6 (www.retsinfo.dk) er det med enkelte undtagelser forbudt for erhvervsdrivende at rette uanmodet telefonisk henvendelse til forbrugere. Læs om kravene til et samtykke efter forbrugeraftaleloven (Forbrugerombudsmandens spamvejledning, afsnit 4).
Forbudet gælder ikke for sælgere af aviser, bøger, forsikringer og redningstjenester m.fl., jf. forbrugeraftalelovens § 6, stk. 2.
Undtagelserne må fortolkes snævert efter Forbrugerombudsmandens opfattelse.
I de tilfælde hvor den erhvervsdrivende efter forbrugeraftaleloven kan rette uanmodet telefonisk henvendelse til forbrugerne, skal den erhvervsdrivende følge reglerne i markedsføringslovens § 6, stk. 3-5, herunder respektere noteringen på »Robinsonlisten«.
Læs sag om uanmodede telefonopkald til mobiltelefoner, som efter Forbrugerombudsmanden kunne udgøre en krænkelse af privatlivets fred.
Forbrugerombudsmanden har tidligere udtalt, at bladindstik (reklamemateriale, der lægges i fx et dameblad eller et pc-blad, eller i en avis), der sendes til abonnenterne, efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er omfattet af bestemmelsen, da det kan sidestilles med kuvertfyld. Det vil sige, at bladindstik skal respektere en notering i CPR-registeret.
Forbuddet fungerer imidlertid ikke i praksis på bladområdet, og Forbrugerombudsmanden modtager aldrig klager over dette. Forbrugerombudsmanden har derfor besluttet ikke at gribe ind over for bladindstik i aviser og blade, medmindre omfanget af indstik i den enkelte avis mv. bliver for omfattende.
En erhvervsdrivende må ikke sende markedsføringsmateriale pr. brev til de kunder der er tilmeldt Robinsonlisten, medmindre de har et specifikt samtykke. Erhvervsdrivende må imidlertid gerne sende servicemeddelelser af betydning for et eksisterende kundeforhold.
Forbrugerombudsmanden har set eksempler på, at erhvervsdrivende har rettet henvendelse til kunder, som den erhvervsdrivende havde et løbende kundeforhold til, for at meddele kunden, at det er uhensigtsmæssigt, at den pågældende har frabedt sig reklame i CPR, idet kunden så ikke vil kunne modtage tilbud om nye og bedre produkter.
Forbrugerombudsmanden er af den opfattelse, at en sådan fremgangsmåde kan være i strid med markedsføringslovens § 6, stk. 3 . Endvidere vil fremgangsmåden kunne være utilbørlig og i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 3, idet den ville kunne opfattes som et forsøg på ved unødigt at spille på frygt at få forbrugerne til at opgive den beskyttelse, som klart er tilsigtet i markedsføringslovens § 6. Læs sag om banks henvendelse til kunder på "Robinsonlisten".
Hvorvidt der er tale om en markedsføringsmateriale eller en servicemeddelelse afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.