Gå til resume Gå til indhold

§ 5. Sammenlignende reklame

Hvad gælder?

Sammenlignende reklame i markedsføring er reguleret i markedsføringslovens § 5. Definitionen på sammenlignende reklame i § 5 er: " reklame som direkte eller indirekte henviser til en konkurrent eller til varer eller tjenesteydelser, som udbydes af en konkurrent".

Gå til indhold

Ved markedsføring, der angår forbrugerens økonomiske interesser gælder reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (fra hjemmesiden eur-lex.europa.eu, direktivet om urimelig handelspraksis) således som de er implementeret i markedsføringsloven.

Ved anden markedsføring - herunder markedsføring i konkurrenceforhold - gælder der særlige regler i § 5, som er en implementering af Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame (fra hjemmesiden eur-lex.europa.eu)

som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame (kodificeret udgave). Fra hjemmesiden eur-lex.europa.eu.

Betingelser for lovlig sammenlignende reklame er:

  • reklamen må ikke være vildledende,
  • sammenligningen skal angå varer eller tjenesteydelser, der opfylder samme behov eller formål,
  • reklamen skal angå konkrete og relevante egenskaber, der er repræsentative og kan dokumenteres, (ophævet pr. 1. december 2007)
  • reklamen må ikke giver anledning til forveksling med konkurrenter,
  • reklamen må ikke miskreditere konkurrenter, varemærker mv.,
  • reklame for produkter med oprindelsesbetegnelse skal angå produkter med samme betegnelse,
  • reklamen må ikke snylte på en konkurrents varemærke el. lign.,
  • reklamen må ikke fremstille en vare som en kopi af en anden vare, der er beskyttet af et varemærke.

Regler og vejledning om sammenlignende reklame

I forhold, hvor danske erhvervsdrivende retter markedsføring mod danske forbrugere gælder de nationale regler i markedsføringsloven fra 1. juni 2006, med de ændringer der følger af EU-direktivet om urimelig handelspraksis (fra hjemmesiden eur-lex.europa.eu).

Læs om sammenligning med andres priser.

Sager om sammenlignende reklame

Lovgrundlag:
Markedsføringsloven § 1, § 3 og § 5
 
Branche:
alle
 
Sidst opdateret:  24. april 2006
Giv din vurdering af denne side
Sidens nuværende vurdering 5
 
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Send Send
  • Del Del
  • RSS RSS
  • Abonnér Abonnér
 

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.

Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge forbrugerombudsmanden.dk til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Her kan du klage over spam til Forbrugerombudsmanden.
Erhvervsdrivende kan få en vurdering af, om et påtænkt markedsføringstiltag er lovligt.
Forbrugerombudsmanden modtager gerne henvendelser om ulovlig markedsføring. Læs mere om, hvordan du klager, og hvilke oplysninger vi har brug for.