1. Hvem er erhvervsdrivende
2. Rabatkuponer forud for køb
3. Rabatmærker/samlemærker ved køb til senere indløsning
Efter markedsføringslovens § 10 er det forbudt at benytte rabatkuponer (ofte kaldet værdikuponer eller tilbuds-kuponer), der er stillet til rådighed af erhvervsdrivende forud for køb af en vare eller ved udførelse af en tjenesteydelse.
Formålet med forbuddet er at forbyde rabatgivning ved at kræve, at kunderne skal klippe kuponer fra dag-, uge- eller reklameblade og omdelte tilbudsaviser og medbringe disse i forretningen. På den måde sikres erhvervslivet loyale konkurrencevilkår, samt at forbrugernes opfattelse af prisen på varer og tjenesteydelser ikke bliver sløret af sådanne salgsmetoder. Med andre ord er hensigten med bestemmelserne at beskytte både forbrugerne og erhvervsliv mod uigennemsigtige priser og handelsvilkår.
Erhvervsdrivende er alle, der sælger varer eller tjenesteydelser til forbrugere.
I forhold til markedsføringslovens § 10 betragtes handelsstandsforeninger, brancheforeninger (herunder sammenslutninger af disse) og lignende også som erhvervsdrivende.
Rabatkuponer, der distribueres som et samarbejde mellem en erhvervsdrivende og en forening, er omfattet af forbuddet, hvis brugen af rabatkuponerne ud fra en konkret vurdering er et led i erhvervsmæssig drift.
De rabatter, der forbydes, er rabatter eller anden ydelse, hvor kunden skal benytte mærker, kuponer eller lignende, som en erhvervsdrivende har stillet til rådighed forud for køb af en vare eller en arbejds- og tjenesteydelse. Derimod er rabatordninger, der giver ubegrænset adgang til rabat, ikke omfattet af forbuddet.
Rabatordninger, som ikke fungerer ved hjælp af fysiske mærker, kuponer eller lignende, fx alene elektronisk er ikke omfattet af forbuddet.
2.1 Hvad er forbudt
Stille krav om aflevering af en kupon
Man må ikke give rabat på en vare eller arbejds- og tjenesteydelse og samtidig kræve, at kunden afleverer en rabatkupon. Rabatkuponer benævnes ofte også tilbudskupon, værdikupon og lignende. Det er altså forbudt at indrykke tilbud i dag-, uge- eller reklameblade og omdelte tilbudsaviser med kuponer, som kunden skal klippe ud og aflevere ved kassen for at opnå rabatten. Det er uden betydning, om rabatkuponerne er udstedt af detailhandlere, deres leverandører eller andre erhvervsdrivende.
Give rabat via handelsforeningers kuponhæfter
Erhvervsdrivende må ikke i fællesskab (fx en centerforening, handelsstandsforening eller lignende sammenslutning) udgive et hæfte med rabatkuponer, der giver adgang til at erhverve ydelser til nedsat pris. Rabatordningen bliver ikke lovlig ved, at der skal betales vederlag for kuponhæftet.
Udlevere kuponer ved tjenesteydelser forud for køb
Hvis et køb forudsætter en forudgående, vederlagsfri tjenesteydelse (fx synsprøve forud for køb af briller, måltagning til gardiner), må der ikke ved tjenesteydelsens udførelse udleveres en rabatkupon, der giver rabat på det efterfølgende køb.
Udstede rabatkort
Der må ikke anvendes særlige rabatkort, der giver mulighed for fx ved afklipning, afstempling i hver forretning eller i restaurant at opnå en rabat i gyldighedsperioden. Det gør ikke rabatordningen lovlig, at der skal betales vederlag for at erhverve rabatkortet.
Sælge rabathæfter
Kuponanvendelsen er ikke lovlig, selv om rabatkuponerne distribueres som hæfter og lignende. En sammenslutning af turistattraktioner, turistforeninger eller lignende må ikke sælge et kuponhæfte for fx 100 kr. med rabatkuponer til turistattraktioner, fx til en hel landsdel.
Udlevere rabatkuponer til foreningers medlemmer
Private foreninger må ikke udlevere et kuponhæfte til medlemmerne, der ved brug af kuponerne opnår rabat på prisen for varer og tjenesteydelser i fx lokalområdet.
Idrætsforeninger sælger rabatkort
Idrætsforeninger eller lignende foreninger må ikke til medlemmerne eller andre sælge et rabatkort, der giver adgang til at få nedsat pris for varer eller tjenesteydelser i fx et lokalområde, hvis kortet i gyldighedsperioden kun kan anvendes et begrænset antal gange.
Velgørende foreninger sælger rabatkuponer
Velgørende foreninger må ikke sælge kuverter eller hæfter med rabatkuponer, hvor der opnås rabat ved at aflevere kuponen, når rabatordningen er et led i erhvervsmæssig drift.
Sager
Rabatordning til nytilflyttere
Forbrugerombudsmandens udtalelse om en kommunes påtænkte initiativ med rabatkuponer til nyankomne. Forbrugerombudsmanden fandt den påtænkte ordning i strid med markedsføringslovens § 10.
2.2 Hvad er tilladt
Skilte med rabat
Erhvervsdrivende må skilte med rabat i butikslokalet eller i annoncer, fx at der fratrækkes et bestemt beløb ved kassen.
Trykke rabatmærker på emballage
Erhvervsdrivende må gerne trykke rabatmærker på selve varens emballage, hvis rabatten fratrækkes ved betalingen. Indløses rabatten først senere end købet, er der tale om et rabatmærke til senere indløsning (§ 10, stk. 2).
Ophænge rabatkuponer ved varen
Erhvervsdrivende må gerne hænge rabatkuponer op ved varen i forretningen, således at kunden skal tage en kupon og aflevere den ved kassen for at få del i rabatten. Derimod må der ikke ophænges eller opstilles rabatkuponer uden for selve forretningslokalet.
Yde organiseret rabat
Der kan ydes rabat på varer eller tjenesteydelser, hvis kunden fremviser et særligt bevis på, at han kan få rabat, fx et medlemskort til en forening eller andet tilsvarende bevis på, at der ydes rabat til en bestemt, afgrænset kreds af kunder. Rabatgiver skal dog være opmærksom på, at markedsføringsloven stiller særlige krav om skiltning med organiseret rabat, se nærmere i Forbrugerombudsmandens vejledning om prismarkedsføring.
Se også UfR 1997.1078S hvor Sø- og Handelsretten nåede frem til, at FDB´s ordning hvorefter medlemmer der tilsluttede sig »Det nye Medlemskab« med et elektronisk bonuskort, ved køb af udvalgte varer m.v. fik godskrevet en medlemsbonus der skulle udbetales i begyndelsen af 1997 var lovlig. Beløb under 20 kr. blev ikke udbetalt. Af dommen fremgår at medlemsbonusordningen ikke var i strid med markedsføringslovens § 10, stk. 2, 2. pkt. (dagældende § 8) eftersom FDB's medlemmer havde gode muligheder for at sætte sig ind i ordningen inden de tegnede sig, var markedsføringen bl.a. derfor ikke i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1.
Der findes særlige regler om organiseret rabat i lovbekendtgørelse nr. 456 af 17. juni 1991 af lov om mærkning og skiltning med pris m.v., som ændret ved lov nr. 429 af 1. juni 1994. Læs mere om disse regler og prisannoncering efter markedsføringsloven i Forbrugerombudsmandens vejledning om prismarkedsføring (se link ovenfor).
Se også Forbrugerombudsmandens vejledning om mængdebegrænsning og rabatter, marts 1995.
Udlevere turistkort
Turistforeninger må fx gerne udlevere eller sælge et turistkort, der ved fremvisning giver adgang til rabat, hvis kortet i dets gyldighedsperiode giver ubegrænset adgang til at opnå rabat.
Give fribilletter
Foreninger eller lignende må gerne i fx et medlemsblad distribuere fribilletter, når brugen af fribilletterne ikke forudsætter et samtidigt krav om yderligere køb. Fx er fribilletter til børn ulovlige, hvis fribilletterne kun gælder, når børn er ledsaget af voksne, der skal betale for en billet
Reglerne giver mulighed for at yde rabat eller anden ydelse i form af mærker, kuponer eller lignende, som kunden senere kan indløse med varer, arbejds- og tjenesteydelser eller kontanter. En erhvervsdrivende kan ved salg af varer eller ved udførelse af tjenesteydelser give rabat eller anden ydelse - det være sig i form af udlevering af mærker, mærker på emballagen eller lignende. Kunden skal dog have mulighed for at indløse mærkerne til kontanter.
Det er altså ikke nok, at den erhvervsdrivende giver mulighed for at indløse mærkerne til varer eller tjenesteydelser. Udstederens navn (altså den, der giver/yder rabatten) og rabattens værdi i danske kroner skal tydeligt fremgå af hvert enkelt mærke, og indløsning skal kunne foregå her i Danmark.
For tiden gælder bekendtgørelse nr. 197 2003 om indløsning af rabatmærker. Efter denne har udstederen pligt til at foretage kontantindløsning til pålydende værdi, når kunden kræver mærker til en samlet værdi af mindst 20 kr. indløst.
3.1 Hvad er forbudt
For at muligheden for indløsning af kontanter skal fungere som et reelt alternativ til vareindløsning, skal rabatgiver som udgangspunkt markedsføre muligheden for kontant indløsning ligeværdigt med muligheden for indløsning til varer eller tjenesteydelser.
Hvis der gøres forskel på værdien ved kontantindløsning og ved indløsning til varer og tjenesteydelser, således at værdien ved indløsning til varer mv. er større end den værdi / det beløb man kan få udbetalt kontant, foreligger der tilgift på forskellen mellem de to værdiansættelser.
I så fald skal de almindelige oplysningskrav ved brug af salgsfremmende foranstaltninger, jf. markedsføringslovens § 9 iagttages, herunder kravet om at værdien af tillægsydelsen klart er oplyst.
Se nærmere herom i Forbrugerombudsmandens vejledning om salgsfremmende foranstaltninger og slagtilbud.
3.2 Hvad er tilladt
Det er tilladt at:
Påtrykke rabat på kasserulle
Erhvervsdrivende må gerne trykke et "rabatmærke" på fx bagsiden af kasserullen, som mod forevisning udløser en kontantrabat eller kan indfries kontant (hvis værdien i danske kroner og udsteders navn er påtrykt).
Udlevere rabatmærker ved tjenesteydelser forud for køb
Hvis et senere køb forudsætter en forudgående tjenesteydelse (fx synsprøve forud for køb af briller), kan der ved betaling af tjenesteydelsen udleveres rabatkuponer, der giver kontant rabat på det efterfølgende køb, eller rabatten udbetales kontant. Det forudsætter, at modtager i stedet kan vælge at fa værdien udbetalt kontant uden et samtidigt køb.