Indhold:
1. Information om prisoplysning
a. Eksempler på sager
2. Hvad omfatter prisoplysninger?
3. Prisoplysninger for varer
a. Alle faste omkostninger skal regnes med i prisen
b. Flere priser for samme vare
c. Sager om prisoplysninger
4. Prisoplysninger for tjenesteydelser
a. Hvornår skal der fx gives prisoplysninger?
b. Hvilke omkostninger indgår i beregningsgrundlaget?
c. Salg af vare og tjenesteydelse som ét produkt
d. Sager om prisoplysninger på tjenesteydelser
5. Hvornår skal prisoplysninger gives
a. Oplysning om priser i fysiske butikker
b. Oplysninger om pris i internetbutikker
c. Sager om prisoplysninger
6. Krav om specificeret regning
Du kan læse mere om prisoplysninger og sager i afsnittene nedenfor.
Materialet er hentet fra afsnittet om §13 i Forbrugerombudsmandens orienteringsskrivelse om den nye markedsføringslov.
Hvad angår prisoplysninger i forbindelse med bl.a. låne- og kredittilbud henviser vi til skiltningsbekendtgørelsen (www.retsinfo.dk).
Hvis du vil vide mere om prisoplysninger på teleområdet kan du læse Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsføringsskik på teleområdet.
1a. Eksempler på sager
Oplysning om samlet mindstepris for bredsbåndsabonnement
Selskab erkendte ikke at have oplyst den samlede mindstepris og accepterede at betale et bødeforelæg på kr. 100.000,-
Oplysning om totalpris i bindingsperioden
Forbrugerombudsmanden har indskærpet over for en udbyder af digitalt tv at alle oplysninger om omkostninger ved et abonnement skal fremgå tydeligt.
Tydelige oplysninger om "handling fee" på flyselskabs hjemmeside
Forbrugerombudsmanden har taget stilling til forskellige scenarier for opkrævning af et administrativt gebyr - "handling fee" - på et flyselskabs hjemmeside.
Vildledende brug af billede og pris i en reklameavis
En reklame kan godt være vildledende selv om der er taget forbehold for trykfejl.
Reklamering med negativ ÅOP
Kreditaftalens regler giver ikke hjemmel til at reklamere med negative omkostninger med den følge, at de årlige omkostninger i procent kunne blive negative.
Oplysning om priser inklusive skatter og afgifter
Et flyselskab fik en bøde på 100.000 kr. for ikke at oplyse prisen inklusive skatter og afgifter i selskabets "lavpriskalender" på hjemmesiden.
50.000 i bøde for ikke at oplyse den fulde pris
En udbyder af webhoteller oplyste ikke prisen inkl. moms første gang den blev vist.
Prisoplysningsreglerne er overført til markedsføringsloven pr. 1 juli 2006 ud fra et ønske om at forenkle og regelsanere således, at virksomhederne lettere og hurtigere vil kunne danne sig et overblik over retstilstanden for prisoplysning og prismarkedsføring.
Reglerne gælder alene erhvervsmæssigt udbud af varer og tjenesteydelser. § 13 omhandler prisoplysninger, § 14 omhandler kreditkøb, § 15 gebyrer og § 16 omhandler organiseret rabat.
Formålet med prisoplysninger er at sikre forbrugerne korrekte prisoplysninger i en form, der er forståelig, klar, relevant og gennemsigtig. Prisinformationen skal gøre det muligt for forbrugerne at sammenligne forskellige produkter inden for samme produktgruppe og hos forskellige erhvervsdrivende og dermed medvirke til en effektiv priskonkurrence.
- Det nye i reglerne er:
Forbrugerne får krav på prisoplysninger, når varer eller tjenesteydelser sælges over internettet, jf. § 13, stk. 1 og stk. 2.
- Der skal gives prisoplysninger ved udbud af antikviteter og kunst, jf. § 13, stk. 1.
- Der skal gives prisoplysninger ved udbud af tjenesteydelser til forbrugere, jf. § 13, stk. 2.
- Prisoplysningsreglerne gælder også for mundtlige prisoplysninger, jf. § 13, stk. 3.
- Forbrugeren kan altid kræve en specificeret regning (faktura) for tjenesteydelser, som er udført efter regning, jf. § 13, stk. 4.
- De årlige omkostninger i procent skal gives på en lige så fremtrædende måde som de øvrige kreditomkostninger, der skal oplyses ved kreditkøb, jf. § 14, stk. 1.
- Der skal skiltes med organiseret rabat både for varer og for tjenesteydelser, jf. § 16
- Der genindføres et tilsyn med overholdelsen af prisoplysningsreglerne
Udover kravene om korrekt prisoplysning stilles der fortsat krav om, at prismarkedsføring ikke er fx vildledende eller urimeligt mangelfuld, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1.
Der gælder for tiden en række bekendtgørelser om prisoplysninger.
Forbrugerombudsmanden er ikke på nuværende tidspunkt bekendt med i hvilket omfang, disse bekendtgørelser vil blive opretholdt. Hjemmesiden vil blive opdateret, hvis der sker ændringer.
Efter § 13, stk. 1, skal prisen for en vare som hidtil oplyses som en samlet pris inklusive gebyrer, omkostninger, moms og alle andre afgifter, dvs. varens totalpris skal oplyses. Sagt med andre ord er det den pris, som forbrugeren skal betale ved kassen for at få varen med ud af butikken. Reglen gælder fremover også for antikviteter og kunst. Undtaget fra prisoplysningsreglerne er nu alene varer solgt på auktion, herunder netauktioner.
Et gebyr, som knytter sig til selve købet af varen, skal indregnes i totalprisen – dvs. et gebyr, som forbrugeren ikke kan slippe for at betale ved køb af varen. Hvis der fx opkræves et bestillingsgebyr eller et betalingsgebyr i forbindelse med køb af en vare, såsom et møbel, skal dette indregnes. Der kan også være tale om ekspeditionsgebyrer og faktureringsgebyrer. Gebyrer er defineret i § 13, stk. 5.
Alle faste omkostninger skal regnes med i prisen
Alle typer omkostninger, som knytter sig til selve købet af varen, og som forbrugeren ikke kan slippe for ved købet af varen, skal tilsvarende indregnes i den samlede pris. Miljøomkostninger skal således indregnes i totalprisen, fx ved salg af hårde hvidevarer. Faste leveringsomkostninger, der skal betales af forbrugeren, og som kan henføres direkte til den købte vare, og ikke er afhængig af fx antallet af købte varer, skal også indregnes i totalprisen. Om omkostningen kaldes et gebyr, en afgift, en provision e.l. er underordnet.
Prisoplysninger for varer, der udbydes i internetbutikker (en hjemmeside, der giver forbrugeren mulighed for at afgive bestilling på konkrete varer), skal i øvrigt gives på tilsvarende måde som i fysiske butikker. Særligt i internetbutikker kan der dog forekomme gebyrer eller omkostninger, som ikke kan henføres til den enkelte vare. De skal ikke indregnes i varens totalpris.
Afgifter eller omkostninger, som den erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at opkræve direkte hos forbrugerne i medfør af lov eller aftale med en anden erhvervsdrivende, skal ikke indregnes i totalprisen, men skal oplyses særskilt. Det kan efter lovens forarbejder fx være tingslysningsafgifter og retsafgifter.
Flere priser for samme vare
At totalprisen for en vare skal oplyses, kan få den betydning, at en virksomhed skal oplyse flere forskellige priser for den samme vare. Hvis f.eks. en vare der udbydes på en hjemmeside, kan betales på flere måder, og totalprisen er afhængig af betalingsmåden, skal der for hver af de betalingsmåder, der tilbydes, angives en totalpris. Kan et avisabonnement f.eks. betales enten via BetalingsService eller girokort, og fremsendelsen af girokortet koster 15 kr., er varens totalpris altså 15 kr. højere ved betaling med girokort end ved betaling via BetalingsService.
Sager om prisoplysninger
Flyselskaber skal oplyse totalprisen på internettet
Et flyselskab reklamerede med priser eks moms og afgifter.
Prisoplysninger i optikerbranchen
Brillestel og kontaktlinser bliver betragtet som en vare.
Oplysning om samlet pris for digitalmodtager
En digitalmodtager blev markedsført med en pris, der bl.a. ikke inkluderede prisen for det kort, der fulgte med.
Manglende mindstepris
Ved salg af mobiltelefoner skal mindsteprisen som forbrugere skal betale i perioden oplyses.
§ 13, stk. 2 indeholder en generel forpligtelse til at give prisoplysninger ved udbud af tjenesteydelser til forbrugere på tilsvarende måde som for varer.
Forpligtelsen gælder, når der sælges eller kan bestilles tjenesteydelser fra den erhvervsdrivendes faste forretningssted, dvs. egentlige forretningslokaler eller værksteder, som forbrugerne normalt har adgang til. Som eksempler kan nævnes frisørsaloner og fitnesscentre. Der skal også gives prisoplysninger, når der kan bestilles eller købes tjenesteydelser elektronisk, fx på internettet.
Hovedreglen er, at den erhvervsdrivende skal angive prisen på tjenesteydelsen til en samlet fast pris (totalpris), fx en klipning hos en frisør eller en advokats faste pris på udarbejdelse af et testamente.
Hvis den erhvervsdrivende ikke kan oplyse den samlede pris for tjenesteydelsen, skal denne i stedet for oplyse grundlaget for beregningen af prisen, hvis dette giver forbrugeren mulighed for selv at beregne den endelige, samlede pris for den tjenesteydelse, der efterspørges.
Det vil sige, at en erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at give prisoplysninger,
- når der i grundlaget for beregningen indgår et prisspænd, eller
- når prisen beregnes på baggrund af en timepris, og det ikke er muligt for forbrugeren at vurdere, hvor mange timer der vil medgå til udførelsen af ydelsen, fx en håndværksydelse
Hvornår skal der fx gives prisoplysninger?
- Prisen for en gulvlakering er fx en bestemt pris pr. kvadratmeter evt. suppleret med et fast grundbeløb, og forbrugeren kan så selv beregne den endelige, samlede pris på baggrund af en opmåling af det gulv, der ønskes lakeret. Det vil sige, at den erhvervsdrivende skal om sin pris oplyse x kr. pr. kvadratmeter samt y kr., som er grundbeløbet.
- Oplyser teleselskabet ved tilbud om oprettelse af et telefonabonnement de faste omkostninger ved abonnementet som et beløb, som forbrugeren under alle omstændigheder skal betale, samt de variable omkostninger, såsom opkaldstakst, minuttakst og vis-nummer-funktion, vil det være muligt for forbrugeren selv at beregne den endelige, samlede pris for tjenesteydelsen på baggrund af sin viden om sit forbrugsmønster.
Hvilke omkostninger indgår i beregningsgrundlaget?
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at når den erhvervsdrivende skal angive beregningsgrundlaget for priser på tjenesteydelser, skal alle omkostninger, herunder gebyrer som den erhvervsdrivende kan opgøre til et samlet beløb, og som forbrugeren som minimum skal betale, oplyses med det samlede beløb (de faste omkostninger).
Derudover skal den erhvervsdrivende oplyse om variable omkostninger og gebyrer.
Som eksempler på gebyrer, der skal indgå i de faste omkostninger, kan nævnes bestillings-, betalings- og faktureringsgebyrer. Som eksempler på variable gebyrer kan nævnes SMS-takst i et mobiltelefonabonnement eller opkaldsafgift i et mobil- eller fastnetabonnement.
I tilfælde hvor en ydelse udbydes med alternative betalingsmåder, og hvor fx betaling med girokort udløser et gebyr, skal de faste omkostninger angives både med og uden betalingsgebyret, jf. tilsvarende ovenfor om prisen for en vare.
Når en tjenesteyder udbyder en lang række forskellige ydelser kan kravet om prisoplysninger opfyldes ved at angive prisen eller beregningsgrundlaget for et relevant udvalg af ydelserne. Der skal ved udvælgelsen bl.a. tages hensyn til, hvor hyppigt tjenesteydelsen udføres, og at forbrugeren skal kunne få et indtryk af prisniveauet for både billige og dyre ydelser.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at antallet af forskellige ydelser skal være stort, før bestemmelsen finder anvendelse.
Salg af vare og tjenesteydelse som ét produkt
Omfatter et køb både en vare og en tjenesteydelse, skal prisoplysningen både indeholde varens pris og beregningsgrundlaget for tjenesteydelsen inkl. moms og afgifter. Et eksempel herpå er salg af mobiltelefoner til en lavere pris, mod at der samtidig tegnes et bestemt telefonabonnement.
Sager om prisoplysninger på tjenesteydelser
Prisoplysninger ved indførelse af gebyr på teaterbilletter
Forbrugerombudsmandens udtalelse om, hvordan teateret skal oplyse om tvungne gebyrer som en del af den samlede pris.
Ejendomsmægleres prisoplysninger
Forbrugerombudsmandens udtalelse om, hvordan priser på obligatoriske og frivillige ydelser samt pakketilbud bør markedsføres.
Advokater og prisskiltning
Advokaters rådgivning er tjenesteydelser, der er omfattet af reglerne om prisoplysning.
Oplysning om administrationsgebyr m.v i forbindelse med teleabonnementer
Når et abonnement udbydes på en hjemmeside med mulighed for bestilling skal der oplyses om minimumsforbrug og lign. hvis det sætter forbrugeren i stand til selv at beregne den endelige pris.
Totalpris i bestillingsproces på internettet
Et flyselskab indrettede sig efter Forbrugerombudsmandens indskærpelse med at oplyse totalprisen første gang prisen blev præsenteret i bestillingen.
Der skal ved mærkning, skiltning eller på anden måde tydeligt oplyses om priser på varer og tjenesteydelser.
Oplysning om priser i fysiske butikker
Når der i fysiske butikker oplyses om priser, skal prisoplysningerne være umiddelbart synlige for forbrugeren og anbragt klart og let tilgængeligt, så forbrugeren ikke bliver i tvivl om, hvad den enkelte vare koster. Prisen vil kunne oplyses ved hjælp af scannere og anden ny teknologi, som forbrugeren selv skal betjene, forudsat, at forbrugerne lige så let og hurtigt kan gøre sig bekendt med en vares pris som ved traditionel prismærkning.
Oplysningspligten gælder for varer i et forretningslokale eller andet sted, hvor forbrugerne har almindelig adgang, og hvor varerne er synlige for forbrugerne. Dvs. der skal også prisoplyses for varer, der udbydes til salg uden for butikken eller på udstillinger, hvor der kan afgives ordrer, med mindre udstillingen alene henvender sig til erhvervsdrivende.
I butiks- og udstillingsvinduer skal der prisskiltes eller –mærkes for de varer, der er placeret der, således at prisen er synlig og letlæselig uden for vinduet. Prisen, der skal oplyses om, er den pris, varen normalt sælges til i den pågældende butik. Rabatter til bestemte kundegrupper skal ikke fremgå af prisen. Men ydes der en generel rabat til alle forbrugere på bestemte varer, skal denne rabat være fratrukket i den pris, der skiltes med.
Om prisoplysninger i fysiske butikker opfylder tydelighedskravet må afgøres efter en konkret vurdering af faktorer som butikkens størrelse, varernes karakter, typen af scannere mv.
Se i øvrigt vejledning fra Forbrugerstyrelsen om bekendtgørelsen om oplysning om salgspris og enhedspris for forbrugsvarer.
Oplysninger om pris i internetbutikker
I internetbutikker skal forbrugeren let og hurtigt kunne gøre sig bekendt med prisen for et produkt. Også her må det afgøres konkret, om prisoplysningerne opfylder tydelighedskravet. Det er ikke et krav, at der gives prisoplysninger første gang, et produkt nævnes i en internetbutik, når blot forbrugeren fra den første præsentation kan bevæge sig videre til en side, hvor varens pris oplyses. Det er totalprisen, der skal oplyses første gang, prisen vises.
Prisoplysninger for tjenesteydelser vil kunne gives i form af et opslag eller i form af prislister. Informationen skal være ajourført og skal være tilgængelig i eller uden for forretningslokalet, så forbrugeren kan se priserne uden at henvende sig til personalet.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at omkostninger, herunder gebyrer, som den erhvervsdrivende kan opgøre til et samlet beløb, og som forbrugeren som minimum skal betale, skal oplyses med det samlede beløb (de faste omkostninger).
Derudover skal den erhvervsdrivende oplyse om variable omkostninger og gebyrer. Ved elektroniske udbud af tjenesteydelser kan prisoplysninger, jf. ovenfor, gives ved den første præsentation af ydelsen eller via et link fra denne.
Husk at første gang der vises priser, skal totalprisen angives, hvis det er muligt, og ellers skal dels de faste omkostninger, dels variable omkostninger og gebyrer vises.
Som hidtil er det lovligt helt at undlade prisoplysninger i reklamer. Men når der i annoncer eller andet markedsføringsmateriale oplyses om prisen for enten varer eller tjenesteydelser, skal bl.a. de ovenfor nævnte punkter iagttages.
Gives der mundtlige prisoplysninger gælder der samme regler som for den skriftlige prisinformation. Hermed er der overensstemmelse mellem indholdet af mundtlige og skriftlige prisinformationer.
De erhvervsdrivende skal være opmærksomme på, at hvis der er tale om en hjemmeside med en bestillingsfunktion, er der pligt til at give prisoplysninger. Der er nemlig i så fald ikke tale om annoncering, hvor den erhvervsdrivende kan vælge at undlade at give prisoplysninger for varerne eller tjenesteydelserne.
Sager om prisoplysninger
Reklamering med priser i et radiospot
Et teleselskab reklamerede med priser for et abonnement i radioen uden at oplyse om gebyrer, opkaldsafgift m.v.
Udføres en tjenesteydelse efter regning, jf. § 13, stk. 4, skal den erhvervsdrivende udstede en specificeret regning, der sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen. Forbrugeren skal have oplysninger om timepris, timeforbrug og materialeforbrug, hvor det har betydning for prisen på tjenesteydelsen.
Den erhvervsdrivende kan helt eller delvis erstatte disse oplysninger med andre oplysninger, hvis dette sker efter aftale med forbrugeren, eller hvis det følger af branchesædvane inden for det pågældende område, fx faste priser på udskiftning af reservedele (præstationspriser). Den erhvervsdrivende skal desuden på forbrugerens begæring i særlige situationer give yderligere oplysninger, som sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at når forbrugeren har et krav i henhold til loven på at få en faktura, vil det være i strid med god markedsføringsskik, at opkræve betaling for fakturaen.